Landsudstillingen i Aarhus 1909

ningsindtryk: at man stod i levende Men- neskers daglige Opholdsværelser. Kun en lille Indskrift i hver Dørkarm forberedte den Besøgende paa det Syn, der ventede ham. Landsudstillingen havde her bidraget i væsentlig Grad til Løsningen af en stor kul- turhistorisk Opgave, og at man rundt om- kring ønskede, at det paabegyndte Arbejde ikke maatte tilintetgøres, vil blot et lille Ud- drag af Sagkyndiges Udtalelser overbevise Læseren om: Direktør Bernh. Olsen, Dansk Folkemuseum: I Gensvar paa Deres Forespørgsel skal jeg for Dansk Folkemuseums Vedkommende udtale vor levende Interesse for Bevarelsen af Aarhus gamle Borgmestergaard. Bygningens Ælde og de Interiører, som kan gengives med Troskab, stiller dette Hus i første Række blandt de Købstadsbygnin- ger, vi har tilbage fra det 16. Aarhundrede. Direktøren for Nationalmuseets 2. Afdeling: Gaardspladsen, set fra Haven. -----------Det vidner om en i høj Grad vaagen Sans for Bevaringen af vore gamle Minder, at Komi- téen for Landsudstillingen paa en saa storstilet Maade lod den gamle Borgmester- gaard fremtræde igen i sin oprindelige Skikkelse; og den Maade, hvorpaa Op- gaven løstes, efter at de nøjagtige Opmaalinger og Undersøgelser under Gaar- dens Nedbrydning havde skaffet fuld Klarhed over dens Bygningsforhold, kan ikke noksom roses. De Interiører, som Bygnin- gens nye Ejer, Aarhus Museum, skabte dels ved Professor Rosen, Landsudstillingens Arkitekt: Naar De spørger om min Mening om den gamle Borgmestergaard, og om den og dens Interiører bør bevares, maa jeg uden For- behold sige, at jeg vil finde det uværdigt, om den By, der nys, med Ære tør jeg vel sige, har afsluttet et stort Kulturstævne som Landsudstillingen, ikke fandt Udvej til Be- varelse for Efterverdenen af den smukke, gamle Bygning med sine Interiører, der brin- ger Bud til os om en Kultur i Kunst og Haandværk, som vi i mange Henseender med Ærefrygt maa se tilbage paa. egne Kræfter, dels ved velvillig Bistand fra Private, har faaet en kulturhistorisk Betyd- ning, der burde sikre deres Bevaring for Fremtiden. Skønt dette ikke vil kunne ske i sin fulde Udstrækning, bør der dog stræbes hen til, at Borgmestergaarden bevares i den Skikkelse, som Istandsættelsen har givet den, og at der derved skabes Mulighed for Tilvejebringelsen af en ligesaa fremragende Række Interiører, som Landsudstillingen har været i Stand til at fremtrylle. Hr. Christopher Bågøe, Testrup: De spørger mig: Bør Borgmestergaarden