Landsudstillingen i Aarhus 1909

Forinden Andragendet indgaves til Re- geringen var det imidlertid nødvendigt, al der meddeltes dette en x\nbefaling fra Fæl- lesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk, men her stødte man paa en uforudset Vanskelighed, frembragt ved den i Andragendet anførte Betragtning om det gavnlige i, at det en Gang forsøgtes, om der ikke udenfor København kunde ske en Samling af Landets Kræfter. Den Passus i Andragendet, som vakte Fællesrepræsenta- tionens Uvilje, indeholdes i Linierne 35—49 Side 5. Af den Korrespondance, som i denne An- ledning fandt Sted mellem Fællesrepræsen- tationens Forretningsudvalg og Udstillings- udvalget, skal kun anføres dettes nærmere Motivering af det ovenanførte Syn paa Sa- gen. Den lød saaledes: »Gaars Dato har Fællesrepræsentationens Forretningsudvalg udtalt, at det i og for sig vi] være fuldstændig beredt til at støtte et saadant Andragende, men samtidig henledet vor Opmærksomhed paa, at den i vort An- dragendes 3die Stykke indeholdte Motivering vil gøre det meget vanskeligt for Forret- ningsudvalget at give Andragendet sin An- befaling, idel Udstillingen i det nævnte Af- snit af Andragendet motiveres med, »at Ho- vedstadens Størrelse er en Fare for Landets Udvikling«. I Anledning heraf tillade vi os at udtale, at det har været langt fra vor Tanke at ville begrunde vort Andragende med, at en even- tuel Udstilling her i Byen skulde sigte til at forringe Københavns Betydning som Ho- vedstad eller til, som det siges i en anden Forbindelse i Udvalgets Svar, at hemme Hovedstadens Væxt og Indflydelse. Men vi mene heller ikke, at en saadan Begrundelse findes udtalt i vort Andragende. I det om- talte Afsnit af Andragendet siges det kun, at der er en Fare for, al den Ulighed, der er i Forholdet mellem Hovedstaden paa den ene Side og det øvrige Land paa den anden..... skal fæstne sig og vedvare uforandret og at dette bør søges undgaaet derved, at man sø- ger udenfor København at danne nye Midt- punkter saavel for Næringslivet som for det aandelige Liv. Den Tanke, som heri — maaske noget for kort — er udtrykt, er den, at den omtalte Ulighed bør søges fjærnet netop ikke derved, at Hovedstaden — eller dens Indflydelse som Hovedstad — skulde blive mindre, men derved, at Landet uden- for København — eventuelt ved en Dan- nelse af nye Midtpunkter — højnes og ud- vikles. En saadan Udvikling mene vi be- stemt kun kan være til Gavn for Køben- havn og netop til Fremme af Byens Betyd- ning som Hovedstad. København er jo, saa- vel i Størrelse som i mange andre Hen- seender, de andre Byer saa langt overlegen, at en Tanke om, at nogen anden By her i Landet skulde træde i et direkte Konkur- renceforhold til den, altid vil ligge fjærnt. Dette er maaske ogsaa Grunden til, at vi ikke have tænkt os, at en nærmere Begrun- delse af denne Del af vort i^ndragende var nødvendig. Idet vi bringe Forretningsudvalget vor bedste Tak, fordi Udvalget i det Hele har villet slutte sig med saamegen Varme, som Udvalgets Svar iøvrigt udtrykker, til vor Tanke om en Udstilling her i Byen, tillade vi os at haabe, at Udvalget efter vor foran- staaende nærmere Redegjørelse af det paa- gjældende Punkt i vort Andragende vil kunne give dette sin Anbefaling«. Dette Svar bevirkede, at der hos Fælles- repræsentationen skete et Omslag i Stemnin- gen, som gav sig Udslag i en Anbefaling, hvor det om den projecterede Landsudstil- ling bl. a. siges: »at Fællesrepræsenlationens Forretnings- udvalg — efter at have overbevist sig om, at Tanken med Udstillingen er at samle Er- hvervsdrivende fra alle Landets Dele, Ho- vedstaden og Provinserne, til et nationalt Stævne, hvis Formaal er til fælles Gavn at 7