Landsudstillingen i Aarhus 1909

ikke bevares? — Jo, naturligvis! Efter at Borgmestergaarden har gcnnemgaaet Ned- brydningens Skærsild og renset for Tidernes Synder er genrejst med stor Dygtighed, Takt og Samvittighedsfuldhed, har den faaet en historisk Værdi og Betydning, som Aarhus maa være stolt af at bevare. Vel har Kol- ding en rigere udstyret Borgmesterbolig og Horsens Monbergs Gaard med det smukke vække Sorg, hvis dette kostelige, gamle Stykke forsvandt. Professor Kampmann, Kunstakademiet: Jeg mener kun godt om den gamle Borg- mes tergaard. Jeg mener, den absolut maa bevares og genopstilles paa et passende Sted under hyggelige Omgivelser, og jeg skulde kende Aarhus daarlig, om det ikke ogsaa Rokokostue fra ca. 1770. Karnaptaarn, men de overgaas langt af »Borgmestergaarden«, som den nu rejser sig frit og fast med sine høje Gavle og interes- sante Interiører. At vie den Bygning til Un- dergang vilde være en Uret mod Aarhus By og en daarlig Tak til de Mænd, der har frelst og genrejst den. Professor Martin Nyrop, Direktør f. Kunstakademiet: — — Det vilde mange Steder i Landet sker. Denne gamle Bindingsværksgaard er det sidste rigtig gode Eksempel paa en saadan her fra Byen, og vore Ef- terkommere vil med Rette anklage os, om det nu lægges øde. Gaarden er fra en udmærket Byggeperiode, da Konstruk- tion og Arkitektur var El. Om 50 Aar er der rimeligvis ikke flere gode Bindings- værkshuse tilbage her med Tømmer i fra danske Egeskove, lad os derfor holde Haan- den over den. 217