Landsudstillingen i Aarhus 1909

Fasthed. Vejen selv løber lige løs paa Sta- lionsbygningen; den danner paa en saare naturlig Maade Vejens Endemaal. Foran og lidt til venstre breder Stationspladsen sig, indrammet af Købmandsgaarden, Stations- bygningerne, Længer af en virkelig Bonde- gaard og Kroen. Til højre gaar en Sidevej af, der igen munder ud paa det egentlige Udstillingsterrain. Der er Ro og Naturlig- hed over hele denne Bebyggelsesplan — to skaffer Beboerne lune Kroge, naar de fær- des udenfor Huset. Hovedfløjen var lagt i Retning N.O.—S.V., hvorved egentlig kun Bryggers, Køkken og Spisekammer kom til at ligge uden Sol. Spisestuen var gjort større ved en Udbygning, der ogsaa gav Plads til den aabne Fors lue, hvorfra man kom ind i en smal Gang. Et saadant »Udskud« har gammel Hævd ogsaa i vor Landbygnings- kunst, og det byder, rettelig anvendt, paa Købmandsgaard. Ting, der netop i denne Sammenhæng er af allerstørste Værdi. Som allerede sagt, var det første, man mødte, naar man betraadte Stationsbyen, Bygningen til et mindre Landbrug (T. I—IV) og Afholdskaféen. Den første, opført af Hack Kampmann paa Grundlag af et ved Konkurrencen til Husmandsboliger præmieret Forslag, er en Vinkelbygning i god Overensstemmelse med en til den Art Bygninger meget udbredt Type, der giver ypperligt Læ for Vestenvind og store Fordele. Motivet til Indgangen er for- nøjeligt og praktisk. Murene stod hvidtede med bræddeforskallede Gavle og Rørtag. Endegavlene var afvalmede paa første Spær. Det siger sig selv, at Bygninger til et min- dre Landbrug kan formes ogsaa paa anden Maade. Men her er vist en af de Grund- typer, som man altid vil kunne bruge i stor Udstrækning. Ligeoverfor Husmandshuset laa Anton Ro- sens Afholdrestaurant (T. V—VIII), bygget i Vinkelform med en ud mod Vejen aaben Ve- 13