Landsudstillingen i Aarhus 1909

gende Række (»den faste Gadebebyggelse«). Det kunde for saa vidt have haft sin Værdi, om man havde forsøgt at skabe en saadan sammenhængende Husrække langs den ene Gadeside eller dog en Del af denne. Man valgte imidlertid Gadetypen med de enkelt- vis beliggende Huse (»den løse Gadebebyg- gelse«) — et Valg, der ogsaa har sin Beret- tigelse, for saa vidt den altid vil eksistere i saadanne Byer, jævnsides de sammenhæn- selsvejene fra det egentlige Udstillingster- rain. Straks til venstre havde man Bygnin- gen for et mindre Landbrug, til højre Af- holdsrestaurationen. Lige for, hvor Vejen svinger, laa Husflidsskolen som det natur- lige foreløbige Maal efter Gaderetningen. Der var gennem denne Ordning vist, hvor velgørende det kan være for Øjet — naar samtidig ogsaa de prak liske Forhold gør del nødvendigt — at en Gade svinger. Det giver Pottemagerens Hus. gende Husrækker. Ved en levende Arkitek- turudstilling som denne har en saadan Be- byggelse tillige den Fordel at vise det enkelte Hus helt rundt. Derimod burde man sikkert have skaffet Udvej til at opføre et Hus i to Stokværk. Thi de stigende Grundpriser i Stationsbyerne driver jo ikke blot Husene sammen i sammenhængende Rækker; de driver dem ogsaa op i Højden. Prof. Kampmann lod Stationsbyens Hoved- gade, der løber omtrentlig i Retning Nord— Syd, med et lille Knæk forlade en af Færd- mere Liv i Gadebilledet. Hvad enten man kommer fra den ene eller den anden Side, gør det enkelte Hus sig stærkere gældende. Man faar det al se fra flere Sider, end naar det ligger indbygget i en lige Husrække. Mulighederne for maleriske Virkninger af Gadebilledet bliver flere. Alle Husene er lagte -— i al Fald med deres mest fremspringende Parti — i lige Afstand fra Vejens Midtlinie, rykket helt ud til og yderligere holdt sam- men af det fælles Fortov og af Haverne mel- lem Husene. Det giver det Hele en vis rolig 12