Landsudstillingen i Aarhus 1909

lempe en god Ordning igennem, at det ikke kan undskylde de mange Fejlgreb, der har fundet og stadig finder Sted. Hvis Kom- muner med bymæssig Bebyggelse vilde sørge for fornuftige Byggevedtægter, der fik Folk til ved Opførelsen af de enkelte Bygninger at tage større Hensyn til Beboernes Fælles- interesser i en god Byggemaade, end det nu er Tilfældet, vilde der ogsaa kunne udrettes meget godt. Art, som Kirke og Skole, maatte man natur- ligvis ogsaa give Afkald paa. Ja end ikke Elektricitetsværket blev tilVirkelighed. Man maatte paa Forhaand være klar over, at der faktisk kun kunde blive Tale om at bygge een enkelt Gade, dog med Antydning af en Sidegade og en Plads. Et andet Punkt, hvor man ogsaa maatte slaa noget af paa Fordringerne, var det tek- niske. Telegraf- og Telefonpæle, maaske og- Smedie, Træskomandens Hus, Afholdsrestauration. Det er da en Selvfølge, at den Bebyggel- sesplan, der af Hack Kampmann blev lagt for Stationsbyen paa Landsudstillingen, alle- rede i sig selv maatte blive af stor Vigtighed. Ved Bedømmelsen af den maa man imid- lertid tage i Betragtning, at der, af let for- klarlige Grunde -—- Pladsforhold og Penge- vanskeligheder — ikke kunde blive Tale om at skabe en hel By med et virkeligt Vejnæt og med Plads for flere Hundrede Mennesker og alle de Virksomheder, der kunde tænkes at holde til der. Bygninger af rent offentlig saa elektriske Standere, kunde have været medtagne. Naturligvis kunde der ogsaa fra et strængere hygiejnisk Standpunkt være ønsket et og andet medtaget. Men det siger sig selv, at delte vilde kræve betydelig for- øgede Udgifter, som man ikke turde udsætte sig for. I de virkelige Stationsbyer vil Forholdet altid være — i al Fald hurtig blive — det, at Grundene, særlig i Nærheden af Stationen, vil stige saaledes, at det økonomisk vil være nødvendigt at bygge Huse i sammenhæn- 11