Landsudstillingen i Aarhus 1909

Beboelse, men her tillige udvidet med Butik. Som Træskomandens Hus er ogsaa dette dybt og derved meget rummeligt. Butikken er udvidet med en trefags Karnap, dækket af Husets Tag, der er trukket ned over den. Dette Karnap værelse, der har gammel Hævd, især i sønderjyske og fynske Byer, er her meget praktisk bragt i Forbindelse med det moderne Butikslokales Krav. Den lige opmurede Kvistgavl over Indgangsdøren er een mod Torvet; den første bestaar egentlig af to Bygninger, der dog er arbejdede meget godt sammen. Ud mod Gaden og Trafikken laa Butikslokalerne. Hovedfløjen var særlig forbeholdt Beboelsen. Ogsaa i denne Køb- mandsgaard er Karnapmotivet benyttet til at skaffe rummelige Udstillingsvinduer. Denne Bygnings Hovedfløj stod i røde Mursten, Sidefløjen i lyserød Puds. Ogsaa her var rødt Tegltag, afvalmet over Hoved- Trykregulatorbygning og Jernbanestation. ligeledes af gammel Oprindelse og stammer fra frisisk-vestjysk Bygningskunst. Dette Hus var rødkalket med svære Ge- simser og afvalmet rødt Teglstenstag. Skønt jævnt og ligetil var der dog en vis Frodighed over det, takket være Anvendelsen af Kvist- og Karnapmotivet. Næstefter dette Hus følger et af An lægets større Bygninger, den tofløjede Køb- mandsgaard (T. XVII—XIX) af Leuning- Borch, med een Længde ud mod Vejen og fløjen. Ved en Købmandsgaard forbinder man uvilkaarlig Tanken om noget forholds- vis stort og anseligt. Leuning-Borch havde derfor ogsaa givet denne Bygning en større Rejsning og en vis palæagtig Karakter. Kvi- sten over Hovedindgangen fra Torvet og den kraftige Fronton over Butiksdøren gør ogsaa deres til at fremhæve Bygningens re- lative Betydning mellem Landsbyens Huse. Alt dette var endnu kraftigere understreget ved det forholdsvis svære dekorative Appa- 17 2