Landsudstillingen i Aarhus 1909

rat han havde anvendt — det enkle kraf- tige Kvadermotiv, brugt til Flankering af Fløjenes Hjørner og Fremhævelse af deres Hovedinddelinger.. For Opførelsen af en Købmandsgaard er der i ældre Bygnings- kunst mange Forbilleder, der ogsaa delvis er udnyttede her, men Typen har dog i Leu- ning-Borchs Arbejde faaet en Udformning, der ikke er almindelig. Hans Købmands- Gadens Udløb i Torvepladsen, danner Ulrik Plcsners Kro og Rejsestald det andet. Er der nogen Bygning, der har sin bestemte, gen- nem Aarhundreders Tradition fastslaaede, Typs, er det Landsbykroen — en Type, en- kelt og ligetil, hvor Rejsestalden er halvvejs sammenbygget med Hovedhusel, saa Vogne bekvemt kan køre fra Indgangsdøren ind gennem Staldens brede Port, eller omvendt. Gade i Stationsbyen. gaard indeholder endelig er rigtigl folke- psykologisk Moment, idet den — paa en god Maade — holder sig op ad del »palæagtige« og derved imødekommer en særlig Trang netop i de virkelige Stationsbyer til al bygge Huse udfra Palæreminiscenser — en Trang, som det vil være klogt at faa omsat i gode arkitektoniske Værdier. Ligesom Købmanclsgaarden paa en na- turlig, fast Maade danner det ene Hjørne af Denne Type har Livet skabt, og Piesner har ikke villet gaa uden om den ved denne Lej- lighed (T. XX—XXIII). Hele Anlæget er holdt i røde Mursten med røde afvalmede Tegltage. Det alminde- lige Indtryk man faar af denne Kro, er nær- mest vestjysk. Der er her den samme grund- murede Soliditet i Bygningerne. Ogsaa her staar Huse og Gaarde i mørke, røde Mur- sten, ogsaa her er den eneste men højst virk- 18