Landsudstillingen i Aarhus 1909

ningsfulde Pynt de svære, hvidskurede Ge- simser; ogsaa her træffer man den hyppige Anvendelse af smaa Kvistgavle og halvrunde Frontoner over Dørene, og saa et Par spar- somme Kvaderpilastre hist og her. Men denne Kro var ikke stedbunden til en be- stemt Egn af Landet. Den var alligevel ført ud over det lokale og repræsentedede noget af en almengyldig Krotype. Og netop ved Bygninger af denne Art, hvor de praktiske Hensyn altid vil kræve nogenlunde det samme i Plan og Opbygning, lønner det sig at kultivere Typen til moderne Brug. Det er Tegning af Arkitekt Charles Schou. en af de Veje, der før eller senere vil føre til et bedre Byggesæt i By og paa Land. Noget lignende kan siges om saa godt som alle de følgende af Stationsbyens Byg- ninger. Ogsaa — om end i mindre Grad — om Stationsbygning og Varehus (T. XXIV). Clemmensen lagde Hovedbygningen af røde Mursten langs Torvets ene Side, midt for Hovedgadens Udløb i Torvet. Den blev i to Stokværk ud mod dette, indrettet med Beboelsesværelser foroven. Til denne meget svære og tunge Bygning valgte Clemmensen en meget monumental Tagform, der i meget minder om Afdækningen paa de kendte fri- siske Hauberger i Vestslesvig. Han opnaaede derved at give dette Stationshus noget fast afsluttet i Omridset og cn vis drøj Bredde, aer i allerhøjeste Grad stemplede denné Byg- ning som bestemt til offentlig Brug. Der var taget paa denne Bygning med en Djærv- hed, der maatte staa i den stærkeste Kon- trast til det afglattet pilne, der præger saa utallige af vore Stationsbygninger. Der var ikke over den noget af den lidt hastværks- aglige Festlighed, som saa mange vil for- lange af en Stationsbygning. Men der var Karakter i den. Den var utvivlsomt den mest originale af samtlige Stationsbyens Bygnin- ger, uden at den derfor var mindre rod- fæstet i gammel Byggetradi- tion end de. Varehuset til Venstre for Stationsbygningen var holdt saa enkel og ligetil som muligt og harmonerede der- for godt med den prunk- løse Stationsbygning. Ved den lille Sidevej, der fra Torvepladsen bøjede af til Højre, laa Packness’ Trykregulatorbygning, et lille gemytligt Hus, hvis Tag mindede om Faaborg Kirketaarns Afdækning (T. XXV). Samme Arkitekts Sprøjtehus skulde ligeledes vise, hvordan en saadan almindelig Bygning kan formes. Derefter fulgte Maskinsnedkeriet, bygget af Leuning-Borch (T. XXVI). Taget var her trukket ud over Bygningens grundmurede Kærne, saa der dannedes delvis aabne Side- rum. Træ var rigelig anvendt til de yderste Vægge og til Forskalling i Gavlene. For at skaffe tilstrækkeligt Lys ind i selve Ma- skinrummet, da Sidemurene vanskelig- gjorde Anbringelse af Vinduer, er en lav, vinduefyldt Kvist bygget ud fra Taget. Det drejede sig ogsaa her om en Bygningsart, hvor en ældre Tradition faktisk mangler. Et Maskinsnedkeri hører jo til de utallige industrielle Brugsbygninger, vor Tid kræ- 19