Landsudstillingen i Aarhus 1909
Forfatter: J. Bergsøe
År: 1913
Forlag: Stiftsbogtrykkeriet
Sted: Aarhus
Sider: 94
UDK: 061.4(489) Årh
DOI: 10.48563/dtu-0000001
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ningsfulde Pynt de svære, hvidskurede Ge-
simser; ogsaa her træffer man den hyppige
Anvendelse af smaa Kvistgavle og halvrunde
Frontoner over Dørene, og saa et Par spar-
somme Kvaderpilastre hist og her. Men
denne Kro var ikke stedbunden til en be-
stemt Egn af Landet. Den var alligevel ført
ud over det lokale og repræsentedede noget
af en almengyldig Krotype. Og netop ved
Bygninger af denne Art, hvor de praktiske
Hensyn altid vil kræve nogenlunde det
samme i Plan og Opbygning, lønner det sig
at kultivere Typen til moderne Brug. Det er
Tegning af Arkitekt Charles Schou.
en af de Veje, der før eller senere vil føre
til et bedre Byggesæt i By og paa Land.
Noget lignende kan siges om saa godt
som alle de følgende af Stationsbyens Byg-
ninger. Ogsaa — om end i mindre Grad —
om Stationsbygning og Varehus (T. XXIV).
Clemmensen lagde Hovedbygningen af
røde Mursten langs Torvets ene Side, midt
for Hovedgadens Udløb i Torvet. Den blev
i to Stokværk ud mod dette, indrettet med
Beboelsesværelser foroven. Til denne meget
svære og tunge Bygning valgte Clemmensen
en meget monumental Tagform, der i meget
minder om Afdækningen paa de kendte fri-
siske Hauberger i Vestslesvig. Han opnaaede
derved at give dette Stationshus noget fast
afsluttet i Omridset og cn vis drøj Bredde,
aer i allerhøjeste Grad stemplede denné Byg-
ning som bestemt til offentlig Brug. Der var
taget paa denne Bygning med en Djærv-
hed, der maatte staa i den stærkeste Kon-
trast til det afglattet pilne, der præger saa
utallige af vore Stationsbygninger. Der var
ikke over den noget af den lidt hastværks-
aglige Festlighed, som saa mange vil for-
lange af en Stationsbygning. Men der var
Karakter i den. Den var utvivlsomt den mest
originale af samtlige Stationsbyens Bygnin-
ger, uden at den derfor var mindre rod-
fæstet i gammel Byggetradi-
tion end de.
Varehuset til Venstre for
Stationsbygningen var holdt
saa enkel og ligetil som
muligt og harmonerede der-
for godt med den prunk-
løse Stationsbygning.
Ved den lille Sidevej, der
fra Torvepladsen bøjede af
til Højre, laa Packness’
Trykregulatorbygning, et
lille gemytligt Hus, hvis
Tag mindede om Faaborg
Kirketaarns Afdækning (T.
XXV). Samme Arkitekts
Sprøjtehus skulde ligeledes vise, hvordan en
saadan almindelig Bygning kan formes.
Derefter fulgte Maskinsnedkeriet, bygget
af Leuning-Borch (T. XXVI). Taget var her
trukket ud over Bygningens grundmurede
Kærne, saa der dannedes delvis aabne Side-
rum. Træ var rigelig anvendt til de yderste
Vægge og til Forskalling i Gavlene. For at
skaffe tilstrækkeligt Lys ind i selve Ma-
skinrummet, da Sidemurene vanskelig-
gjorde Anbringelse af Vinduer, er en lav,
vinduefyldt Kvist bygget ud fra Taget. Det
drejede sig ogsaa her om en Bygningsart,
hvor en ældre Tradition faktisk mangler.
Et Maskinsnedkeri hører jo til de utallige
industrielle Brugsbygninger, vor Tid kræ-
19