Landsudstillingen i Aarhus 1909

ver, og hvor helt ny Typer maa indar- bejdes, i den nøjeste Tilknytning til den tekniske Virksomhed, de rummer. Denne Omstændighed gør ogsaa Leuning-Borchs Forsøg interessant. Han har naaet at bygge et Hus, der vil kunne tjene som Udgangs- punkt for en Kultivering af denne Slags Bygninger. En ikke helt ringe Del af Stationsbyens Terrain — bagved Kroen og dens Have — optoges af det arbejdende Mejeri og Mælke- restauranten, bygget af Piesner, i Forbindelse med J. Jespersen og Anton Rosen. For selve Mejeribygningens Vedkommende drejer det sig om en Bygningsart, der allerede i over en Menneskealder har været almindelig over det ganske Land, og hvor man efterhaanden har nær- met sig en vis fælles Form for Anlæget; Mejeriet be- høver kun en mere bevidst Udformning for at blive en Arkitekturtype, der med de nødvendige Forskelligheder efter Sted og Forhold, maa kunne blive en let udforme- lig, solidt kultiveret Byg- ning. Ogsaa her skulde Sta- tionsbyens Forsøg vise, i hvad Retning Ud- viklingen bør gaa. Stationsbyen paa Aarhusudstillingen læ- rer os, hvordan en smuk Byggemaade ud- mærket godt lader sig virkeliggøre i en al- mindelig dansk Smaaby — og vel at mærke i de dagligdags Huse og Bygninger, som Folk som de er flest, bor i og benytter. De Eks- empler, Udstillingsbyen viste, omfattede der- for fuldt anvendelige Bygninger. Deri ligger selvfølgelig ikke, at de var anvendelige under alle Forhold. Det enkelte Eksempel gav jo kun Anvendelsen i et enkelt Forhold — men til Gengæld eet, som var fuldt tæn- keligt i det virkelige Liv og meget godt kunde forekomme der. Man maa jo vel er- indre, at enhver Byggeopgave, hvad den praktiske Side — Planlæggelsen — angaar, kan løses paa mange Maader. Det er netop det store ved Bygningskunsten, selv naar det gælder en lille beskeden Bolig, en Smedje eller et Sprøjtehus, at Mulighederne er utal- lige. De er kun ikke alle lige vellykkede. Men Udstillingsbyens Bygninger skulde vise, og viste ogsaa, hver paa sit Omraade, en en- kelt af de selvfølgelig mange heldige Mulig- heder, der altid kan være Tale om; og altid paa en saadan Maade, at det fælles for Byg- ningsarten — Tgpen — var tydeligt og be- stemt understreget. Udstillingsbyen tilstræbte i sine Bygnin- ger en i det Ydre og Indre tiltalende og smuk Form. Men ogsaa ved Udformningen Tegning af Arkitekt Charles Schon. af en Bygning gælder det selvfølgelig, at der er alle Muligheder for et slet eller godt Resultat. Stationsbyen skulde i særlig Grad gøre os opmærksomme paa, at det smukkeste Resultat naar man sikrest ved at søge tilbage til gode ældre Traditioner i vor borgerlige Bygningskunst og omsætte dem til moderne Brug. Man vilde gennem de fremstillede Eksempler vise, hvordan de enkle, gamle Hustyper endnu var anvende- lige og man vilde gøre os begribeligt, at der endnu findes Masser af Motiver, som for- træffeligt egner sig — ofte i lidt ændret Form — til Nutidens og Fremtidens Byg- ninger, selvom disse er bestemt til Formaal, der var Fortiden fremmede og ukendte. Stationsbyens Huse skulde ikke blot være 20