Landsudstillingen i Aarhus 1909

anvendelige og smukke, de skulde ogsaa op- naa dette sidste ved de færrest mulige Mid- ler, idet man med Rette gik ud fra, at de fleste, der bygger i disse Byer, ikke har Raad til at anvende mere end netop det nødven- dige. Ogsaa for dem, der muligvis havde bedre Raad, skulde det staa klart, at det ikke i og for sig er Anvendelsen af de store Mid- ler der gør en Bygning smuk. Det ligger i noget andet, uafhængigt af ydre Pynt — i de rette gode Forhold, i en Dørs, et Vindues eller en særlig kraftig Reklame altid gøre snart eet, snart et andet Tagmateriale sær- lig populært — til en Tid. Det er en Er- faring, der tilfulde er gjort i den sidste Men- neskealder. Spørgsmaalet om et billigt, prak- tisk og kønt Tag staar endnu under Eke- perimenteringens Tegn. Og det vil sikkert vare en rum Tid, inden det bliver løst helt tilfredsstillende. Ethvert Slægtled maa føl- gelig arbejde paa at faa det bedst mulige ud af de forhaandenværende Materialer. Men Parti af Stationsbyen. Form og velberegnecle Plads, i alt det, der, naar det skal være, kan faas uden Penge. Man søgte blandt andet at vise, hvad der kan opnaas ved de anvendte Materialer og ved selve Materialbehandlingen. Man an- vendte saaledes i overvejende Grad den smukke røde Tagsten til Tagene, overbevist om, at det vellagte Tegltag samtidig er et godt og forsvarligt Tag. Men selvfølgelig udelukker dette ikke, at der ogsaa med an- dre Tagmaterialer kan opnaas smukke Virk- ninger. Forøvrigt vil en vis Modestemning det gamle, prøvede og kønne Teglstenstag, som Stationsbyen gjorde saa rigelig Brug af, vil sikkert længe endnu beholde en Fører- stilling. — Det siger ogsaa sig selv, at man ved Bemaling baade ud- og indvendig havde til- stræbt Skønhedsvirkninger, der understøt- tede og fremhævede Arkitekturen i Bygnin- gerne. Særlig vellykket var vel nok Bema- lingen i Bibliotheksrummet og i Afholds- restauranten. Ogsaa Bohavet var valgt med den Hensigt at vise, hvor vigtigt det er at skabe Skønhed ogsaa indenfor Væggene. 21