Landsudstillingen i Aarhus 1909

Den behagelige Følelse af Harmoni og Ro, man havde ved at gaa op ad Stations- byens Gade, skyldtes for en meget stor Del en ganske simpel Ting, der altfor ofte bli- ver forsømt ved moderne Gade- og Plads- bebyggelser. Alle Bygningerne havde nogen- lunde samme Størrelsesforhold. De var i Maal! Og endnu eet: De havde alle ordent- lige Tage, der lukkede tæt og naturligt over Husene, og over alle Tagene løftede sig brede, solide Skorstene, ikke de tynde Skor- stensrør, som ellers er saa sørgelig alminde- lige. Denne Ensartethed, i Forbindelse med den haandfaste Bebyggelsesplan, var af en udmærket Virkning, og alene den Helhed, der var over Stationsbyen, hørte til noget af det lærerigste ved den. Stationsbyen paa Aarhusudstillingen vil blive husket som en — efter vore Forhold — storstilet Protest mod det hæslige, tanke- løse og i Virkeligheden inderlig upraktiske Byggeri, der endnu trives saa frodigt i By og paa Land. Meningen med den er klart udtrykt af Leuning-Borch, den Mand, der vit- terlig har størst Andel i, at denne By blev rejst. »Det er vort Haab, at der fra denne By maa udgaa en Strømning, som sætter sil Spor i nye By anlæg, i Nybygningernes Form og Valg af Materiale, i Hjemmenes, Stuernes Møblering og Udstyrelse«. Vilh. Lorenzen. Tegning af Arkitekt Sonne-Hansen.