Landsudstillingen i Aarhus 1909

Arkitekt Rosen havde altsaa valgt Ter- u rænet ved Aarhus nye Havn, fordi det var kuperet og faldt fra Vest mod Havet, hvorved der skabtes Læ for den i Jylland særligt fremherskende Vestenvind, hvorhos det bakkede Terræn gav rig Lejlighed til malerisk Gruppering af Bygninger og An- læg; tillige kunde den meget smukt anlagte Strandvej indgaa i Planen som den for- nemste Hovedaare. Arkitekten valgle at lægge Bygningernes Hovedakse paa skraa over Terrænet, hvor- ved han opnaaede, dels al Hallerne, som byggedes i Fortsættelse af hverandre, grup- perede sig terrasseformigt i det Indre, dels al dække den mindre flallerende Bagside af de Nybygninger, som paa denne Strækning be- grænsede Udstillingspladsen, saml at danne en Bagside paa Hallerne, til hvilken man om fornødent i sidste Øjeblik kunde bygge I il uden al skade den ydre Gruppering, hvil- ket senere viste sig formaalstjenligt. Naar Arkitekten søgte at sammenbygge Hallerne i Fortsættelse af hverandre, hist og her afbrudt af mindre Gaarde og aabne Pladser, skete delle ud fra Ønsket om saavidl gørligt al koncentrere Bygnings- anlæget, men dette var kun muligt indenfor visse Grænser, givne dels af Materialet, dels af Assurandørerne. Del var med ikke ringe Betænkelighed, at disse gik med til den Sammenbygning af Udstillingsbygningerne, som her blev gennemført, men det er en Selvfølge, al Fordelen ved al kunne færdes overalt under Tag er overordentlig stor. En Afdeling var dog strengt isoleret fra de øvrige, nemlig Kunstafdelingen, der, som Situationsplanen viser, var beliggende hin- sides det udgravede Bassin, med Bagsiden ud mod Dalgas Avenue, saaledes at Adgan- gan for Brand- og Redningsvæsenet her var særdeles let. Udstillingens Hovedrestaurant var ligeledes isoleret beliggende, med sin 45