Om Benyttelsen Af Mekanisk Bevægkraft Paa Sporveje

29 at Indførelsen af Damp i Stedet for Hestekraft er uden videre Betydning for Andre end Aetionairerne i Selskabet. Anderledes forholder det sig med de ud til Siderne af Hovedjernbanelinjerne liggende Kjøbstæder ogLanddistricter, der nu have aabent Øje for Betydningen af let og billig Com- munication med Omverdenen, og for hvem derfor et saa bil- ligt Samfærdselsmiddel som Dampsporveje uden Tvivl vil komme til at spille en stor Rolle. De i det foregaaende Afsnit fremsatte Bemærkninger om den mekaniske Bevægkraft og dennes hensigtsmæssigste An- vendelse paa almindelige Gade - Sporveje i Byer, ville i en endnu højere Grad gjælde Landsporveje, der for en stor Del ville være baserede paa Godstrafik. Paa Landeveje ere Stigningerne i Reglen stærkere end i Gader, og den Vægt, som skal transporteres, vil være meget betydelig større end selv den største, som Bytrafiken vil med- føre , hvorfor det Princip, at lade Maskinen bære en Del af Totalvægten , først her vil komme til sin fulde Ret, især da den døde Vægt derved formindskes i en ikke ringe Grad i Forhold til den betalende. Stigningerne paa Landeveje ere ofte 1 : 20, og Erfaringen viser, at, for med en Dampmaskine at trække et Læs paa f. Ex. 300 Centners Vægt op ad en saadan Stigning, maa der hvile en Vægt af 300 Centner paa Maskinens Drivhjul. Benyttes en løs Maskine spændt for en belæsset Vogn, hvis Vægt er 300 Centner, vil hele Vægten saaledes blive 600 Centner, hvoraf Maskinens og selve Vog- nens Vægt (henholdsvis 300 og 100 Centner) er død Vægt, medens Godset, der repræsenterer den betalende Vægt, kun er 200 Centner; Forholdet mellem den betalende og den døde