Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

93 Hr. Lavtrup altid gob Boghvede, ved at folge him Fremgangs- maade, samt saae noget sildigere end ellers, fra 7bc til 15be Juni. Vel kunde Boghveden endnu blive svang i Toppen, men den voxede dog altid godt til og gjorde Jorden beqvem til Rug ♦). I Varde have Nogle indfort folgende Dprkningsmaade: 1) Byg, som gjodskes, 2) Rug, 5) Kartofler, 4) Rug, som atter gjodskes, og 6 Aars Hvile til Græsning. I Lunde Prceftegaard havde Hr. Pastor Stokholm forandret den gamle Dprkningsmaade med Byg og 3 Kjcerve Nug, som han fandt for afkræftende, til 1) Byg med halv Brak og god Gjodfle, 2) Rug, 5) Boghvede, 4) Rug, og 5 Aars Hvile. Paa Norholm, hvor man var bleven kjed af Byggets Mislykken i de foregaaende tørre Somre, skulde Grønlandet nu optages med Boghvede, istedetfor med Byg. I Grindsted have Nogle i de senere Aar forsøgt at gjode deres Jord to Gange i et Omlob, nemlig forft givet en ordentlig Ejod« ning til Byg og siden en svagere til 3bit^jætø Rug. Men Folgen deraf er at man ikke kan optage et saa ftort Stykke af Hvilen, og nt man har sine gamle Agre begroede med Lpng, forend man tæn- ker derpaa. Brak. Brak Lmges kun af enkelte, meest i den ostlige Deel af Am- tet. Saaledes s. Ex. paa Vamdrupgaard, Dsterbyegaard, Vir- kelyst, af nogle Bonder i Seest, paa Estrup, og paa Roy ved Mogcltonder. Efter Brakken lader man altid følge Vintersæd. Paa Dsterbyegaard øg Vamdrupgaard er Sædskiftet 1) Brak, 2) Rug, 5, 4) Byg, og 5) Havre, med Udlæg af Klever. I Almindelighed holdes Brakken for overflødig, ja endog ffa- delig for de sandige Jorder. Afdøde Kampmann paa Sncumgaard vilde have bestemte Erfaringer dette Punct angaaende, og de fleste istemme hans Mening. Den gamle erfarne Landmand, Hr. Hansen paa Hesselmed i VesterHerred, siger: at reen Brak vilde gjore de *) Det er en gammel Erfaring, at sildig Boghvcdesæd giver de stærkeste, men ikke de givtrigcste Afgrøder.