Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

92 førend i 3bic, undertiden fsrst i 4bc eller 5te Aar, eftersom Jor- den er mere eller mindre udflippet. Det sørgeligste herved er, at naar Ageren atter bliver gammel, og skulde samle Kraft, gaaer Græsset bort. Overfladen bliver sort, og en fæl Mos fætter sig derpaa; snart kommer ogsaa Lyngen. Men det er netop hvad alle erfarne Vesterboere saameget befrygte; thi Lyngen i dens Opvæxt ansees ar tcere paa Jorden. Dette maa dog nok forstaaes saaledes, at Lyngen derover de dyrkede Jorder deres Forraad af Humus eller Muld, og istedet derfor efterlader sig intet uden Maar, en Substants, der, som vi vide, forst maa udsættes for Luftens, Gjodskens eller Mergelens Indvirkning, for at blive stikket til at frembringe de Voexter, vi dyrke, og altsaa, saalcenge dette ikke finder Sted, giver Jorden en momentan Ufrugtbarhed. Heri ligger Grunden, hvorfor Jorderne almindeligviis kun hvile i 5 til 6 Aar. Hvor længere Hvile finder Sted, er det, de gode Byer ved Schackenborg fraregnede, en Folge af Eiernes Afmagt, eller Misbrug af Mergelen. Nogle ville have erfaret, at naar man omploier Græsmarker eller Baarer, som begynde nt springe med Lyng, holder dette Lyngen borte endnu i nogle Aar; dog er Virkningen storre paa leerblandede end fiarpe Sandjorder, for- di sidste saa seent igjen tilgroe med Græs. Afvigelserne fra de gjængse Dyrkningsmaader. I Seest, ved Colding, tage undertiden Nogle Byg i Grøn- land, og give dertil halv Gjodske, saae derpaa Nug, atter ved halv Gjodske, dyrke derefter Kartofler og lidet Bitter, saae igjen Byg, og endelig Havre, med Klever til Udlæg. Paa Estrup begyndte man for nogle Aar siden at treploie til Boghvede. Denne Fremgangsmaade, fortæller Hr. Lautrup, fandt i Begyndelsen ftor Modsigelse. Det heed, at Boghveden holdt meest af en Jord, som ikke var for skjor, og at Treploinin- gen kun vilde fremavle Ukrud. Men da det Modsatte viste sig, saa at baade Boghvede og de folgende Scedearter bleve renere og bedre, antoge ikke faa Beboere denne Fremgangsmaade. Ide 10 Aar fra 1805 af at regne, da Boghveden næsten altid flog feil, saa at mange vare nærved at opgive denne Soed, havde