Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

91 Herreder endnu for en Deel Dsteregnentz Skik, saa at man ofte der seer Rug at blive saaet i November. I Vester Herred derimod begynder Rugsæden gjerne forst i Septbr. og vel ogsaa sidst i Au- gust. Den Rug, som er længst fra Gjodffen, saaes forst, ligesom Gjoderugen sidst. Hensigten dermed er at staffe 2bcn og 3bicSjær# ve Rug nogen Erstatning for den manglende Gjodske, ved en gun- stigere Saaetid og længere Vegetationsperiode. Vaarsæden lægges saa tidligt som mueligt, især paa de flarpe Jorder, hvor det ikke er ualmindeligt at saae Byg sidst i April, af Frygt for at den ikke siden skal lobe op. Boghveden saaes i to Afdelinger med et Mel- lemrum af 14 Dage, nemlig forst den 18be eller 2O6c Mai, og si- den igjen den 3biC eller 4bc Juni. Man attraaer derved, om mue- ligt, at sikkre een af Afdelingerne mod Indvirkningen af ugunstigt Weirlig. Den Grundsætning følges, at besaae de bedre eller gjodskede Jorder tykkere end de starpe eller længere fra Gjodningen. Intet er bedrageligere, siger Pastor Sommer i Grindsted, end at stroe for megen Sæd paa magre Jorder. Spirer end hver Kjcerne, av- les dog intet. De saakaldte Rugdrenge, o: gvarteerlange Straae med een Kjcerne eller to horst, indtage hele Flader. For at Sæden paa flarpe Jorder kan lykkes, maae altfor mange Planter ikke kjoempe om den Smule Næring, Jorden indeholder. Forresten pleier man at saae den tidlige Esteraars- og sildige Foraarssced noget tyndere, ligesom den sildige Efteraarssæd og den tidlige Foraarssced, jsærdeleshed ved ugunstigt Veirlig, eller i naturlig koldt, men kraft- fuldt Land, noget tykkere. Comparative Forsog med tyk og tynd Seed vides ikke at være anstillede. De bedre Jorder tilsaaes alminde- ligviis med 8 til 10 Skpr. Rug eller Byg, 12 til 14 Skpr. Hav- re og 5 Skpr. Boghvede paa 14000 o Alen. De magre Sand- jorder med 4 til 6 Skpr. Rug, 5 til 7 Skpr. Byg, 8 til 12 Skpr. Havre og 4 til 5 Skpr. Boghvede. I Marsken saaes ind- til 2 Tdr. Havre i en Demat- Naar Jorden udlægges til Hvile, saaes aldrig Græs- eller Kle- verfroe. Til at frembringe Klever ere Sandmarkerne paa de fleste Steder ogsaa for magre eller alt for afkræftede. Jorden maa derfor af sig selv frembringe det Græs, der voxer i Hvileaa- "nc; men det varer længe inden Groesstorpen lukker sig, sjeldent