Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
Forfatteren at man ploier noget dybere. I Varde horte han en Bor-
ger yttre sin Forundring over at man paa de gode Leerjorder ved
Dstkysten af Landet plsiede saa grundt, hvilket han kaldte at
fkrelploie. Det synes at man i benævnte Herreder tcenkerpaa Ager-
skorpens eller Madjordens Fordybning, i det mindste ansees det for
gavnligt, at ploie 5 til 6 Tommer dvbt, med mindre et alet
Underlag ffulde sætte Hindringer i Veien herfor. Hr. Kampmann
paa Sneumgaard pleiede altid at ploie lidt dybere hver Gang en ny
Afgrode afHavre ffulde tages i hans Marffeng. Paa Synderstov
i Malt-Herred har den driftige Landmand Hr. Mumsen gjort sig
det til en Regel, at bearbejde sine Marker i en Dybde af 9 til 10
Tommer. Han troer sig overbeviist om, at de fleste Baxter man
dyrker, udbrede deres Rodder og soge deres Næring i en saadan
Dybde, hvilket, siger han, bedst bemærkes i torre Somre. At
Ploven, ved stedse at gaae eller flide i samme Dybde, ffulde un-
der Madjorden tilvejebringe en fast Skorpe, som kunde forhindre
Regnvandet fra at synke for tidligt, er intet Steds bemærket. Jkke-
h-eller indseer man Nytten deraf, da en saadan Skorpe jo maatte
have megen Liighed med et alet Underlag. Derimod holder man
sig overbeviist om, at en dybtbearbeidet Jord, være sig Sand- eller
Leerbund, længere vil holde ved Fugtigheden, end der, hvor man
kun skrelploicr.
At tromle Vaarsceden er endnu kun lidet brugeligt. Dog
have flere i den senere Tid begyndt at anskaffe sig Tromler. Nogle
ville paastaae at den tromlede Sæd er mere udsat forNattefrostens
Indvirkning; andre, at det er til ingen Nytte, ja endog skadeligt
at tromle Sandjorder, fordi Vinden da snarere bortforer de fine
Mulddele og Sandet. Vanskeligt falder del at forskaffe sigMa-
terialierne til Forfcerdigelsen af Tromler. Dette Redskab vil der-
for neppe nogensinde blive almindeligt i Vesteregnen.
De Sædarter, som dyrkes, ere den lille, brune, jydfle Rug,
og almindelig sexradet Byg. Paa de skarpe Jorder saaes Sandhavre,
en meget let Havreart, paa bedre Jorder Blandingshavre. Bog-
hveden er den samme som overalt i Danmark dyrkes. Om disse
Sædarters Beskaffenhed mere i 15bc Afdeling.
Sædvanligvits finder Rugsæden Sted fra midt i September til
medio October, dog folge de osilige Sogne af Andst- og Slangs-