Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
90 Forfatteren at man ploier noget dybere. I Varde horte han en Bor- ger yttre sin Forundring over at man paa de gode Leerjorder ved Dstkysten af Landet plsiede saa grundt, hvilket han kaldte at fkrelploie. Det synes at man i benævnte Herreder tcenkerpaa Ager- skorpens eller Madjordens Fordybning, i det mindste ansees det for gavnligt, at ploie 5 til 6 Tommer dvbt, med mindre et alet Underlag ffulde sætte Hindringer i Veien herfor. Hr. Kampmann paa Sneumgaard pleiede altid at ploie lidt dybere hver Gang en ny Afgrode afHavre ffulde tages i hans Marffeng. Paa Synderstov i Malt-Herred har den driftige Landmand Hr. Mumsen gjort sig det til en Regel, at bearbejde sine Marker i en Dybde af 9 til 10 Tommer. Han troer sig overbeviist om, at de fleste Baxter man dyrker, udbrede deres Rodder og soge deres Næring i en saadan Dybde, hvilket, siger han, bedst bemærkes i torre Somre. At Ploven, ved stedse at gaae eller flide i samme Dybde, ffulde un- der Madjorden tilvejebringe en fast Skorpe, som kunde forhindre Regnvandet fra at synke for tidligt, er intet Steds bemærket. Jkke- h-eller indseer man Nytten deraf, da en saadan Skorpe jo maatte have megen Liighed med et alet Underlag. Derimod holder man sig overbeviist om, at en dybtbearbeidet Jord, være sig Sand- eller Leerbund, længere vil holde ved Fugtigheden, end der, hvor man kun skrelploicr. At tromle Vaarsceden er endnu kun lidet brugeligt. Dog have flere i den senere Tid begyndt at anskaffe sig Tromler. Nogle ville paastaae at den tromlede Sæd er mere udsat forNattefrostens Indvirkning; andre, at det er til ingen Nytte, ja endog skadeligt at tromle Sandjorder, fordi Vinden da snarere bortforer de fine Mulddele og Sandet. Vanskeligt falder del at forskaffe sigMa- terialierne til Forfcerdigelsen af Tromler. Dette Redskab vil der- for neppe nogensinde blive almindeligt i Vesteregnen. De Sædarter, som dyrkes, ere den lille, brune, jydfle Rug, og almindelig sexradet Byg. Paa de skarpe Jorder saaes Sandhavre, en meget let Havreart, paa bedre Jorder Blandingshavre. Bog- hveden er den samme som overalt i Danmark dyrkes. Om disse Sædarters Beskaffenhed mere i 15bc Afdeling. Sædvanligvits finder Rugsæden Sted fra midt i September til medio October, dog folge de osilige Sogne af Andst- og Slangs-