Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

89 har sect sig nødsaget at holde Brak, saae Klever og lade Jorden hvile. I Tjæreborg, hvor man ligeledes har havt Alsædjord, er denne Dyrkningsmaade nu ganffe afskaffet. Til Særegenhederne ved Dyrkningsmaaderne i denne Egn fortjener her endnu at anfores den saakaldte Undersæd, som i Vester-Vedsted, Ballum, Jerpsted og maaskee flere andre Steder bruges, naar man saaer Byg. I Vester-Vedsted er Fremgangs- maaden derved folgende. Havrestubben fældes om Efteraaret, gjodes stærk om Foraaret, ploies en til to Gange, og harves ffarp, især efter den sidste Ploining. Bygget saaes nu og nedploies. Saasnart Byggets Blade have naaet en Fingers Længde, harves med en stiv Harve, kaldet Faldharve, der afKarlen jevnlig lettes. Denne Harvning har til Hensigt at undertrykke Ukrudet, især Ki- diken. Pastor Hansen i Ballum fortæller at han paa Als har seet denne Fremgangsmaade flere Gange provet, men at Forsoge- ne altid ere mislykkedes. Maaskee at Undersced kun er anvende- lig paa meget lose Jorder. Dette vil være nok til at lcere at kjende de almindelige Dyrk- ningsmaader i Ribe Amt. De ere, paa nogle Ubetydeligheder nær, de samme endnu som under Fælledsffabet, og sandsynligviis som fra Arrildstid af. Alle de Efterretninger, Forfatteren har indhentet, samstemme deri: at det simple Kobbelbrug, med afvexlendeDrift og Hvile, stedse har været i Brug i Ribe Amt. Ogsaa i en Beskrivelse over Skads-Herred fra 1762, af salig Etettsr. Teilmann, og som endnu opbevares i Manuskript paa Endrupholm, fremsættes de sam- me Dyrkningsmaader, som her ere opgivne for dette Herred. Dette bekræfter altsaa den af Olufsen allerede fremsatte Paastand: at Trevangsbrugen neppe har været kjendt paa den cimbriffe Halvoe. De eneste Spor dertil findes i den saakaldte Alsædjord, hvor- paa dog i det hele Exemplerne ere temmelig sjeldne; thi alminde- Ugviis finder man kun Alsædjord, hvor et stort Overmaal af En- ge, med et lidet Areal af Agerjord, sætte Beboerne istand til at gjodste saa meget stærkere. Med Hensyn til Jordens Dyrkning, fortjener endnu folgende her al tilfoies. I den sydostligeDeel af Amtet ploies meget grundt,, almrndeligviis knn lidet dybere end man har fældet. I den nord- vestlige Deel, nemlig i Vester- og Dster Herred, har det forekommet