Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

88 Loengere sydpaa i de gode Byer imellem Troiborg, Ballum, Mogeltonder og Hsier er den almindelige Dprkningsmaade 1) Havre i Grønland, 2) Byg, fom gjodes, 3) Rug med lidt Gjodfle. Undertiden folger Rugen ovenpaa Havren, og Bygget forst da bag- efter. Undertiden tages ogsaa en 4^Kjærv, nemlig Havre. Jor- den udlægges med Klever og hviler i 6 til 8 Aar. Forhen var det Brug at faae al Sæd med een Fure, men man begynder nu at toploie til Byg, og kalder dette at halvbrakke. 2 Wallum har i Aarhundrede en stor Deel af Marken været dyrket som Alsædjord, sandsynligviis en Folge af Jordens Fortrin- lighed, den store Hoebjerging og de gode Græsgange i Marffen. Hvert 5 'c Aar gjodes, og Jorden besaaes uafbrudt med Seed, fornemmeligen Byg, undertiden dog ogsaa Havre, og hvert 6^ Aar med Wrter. I Mogeltonder-Kog er Dyrkningsmaaden i forste og andet Aar: Havre, i 5bic SSpg, som gjodes og toploies, hvorefter Jorden udlægges og hviler i 7 til 10 Aar. En Deel saae Klever. Overalt i Marskengene bliver der saaet en Mængde Havre. Eftersom Marffen er mere eller mindre feed, tages 3, 4, ja vel og- saa 6 til 8 Kjcerve efter hinanden, uden i mindste Maade at gjode dertil. Jorden hviler da i 8 til 12 Aar. Virkningen af den lange Hvile er paafaldende. I Mogel- tonder har man paa Geesten 15 til 16 Tdr. Havre, 10 til 12 Sbr. Rug, og 17 til 18 Tdr. Byg af en Demat. Norden for Konge-Aaen avler man almindcligviis ikke over 4 til 5 Fold. Jor- derne i Mogeltonder bestaae af muldblandet Sand! Paa Troiborg, hvor Jorden holdes 3 Aar i Drift og hviler 6 Aar, hvor al Vaarsæd, tilligemed flere Tusinde Tonder tilkiobt Korn, opfodres, og en saare betydelig Hoebjerging haves, ere Markerne bragte til en FrUgtbarhed, som sætter dem ved Siden af den bedste Marsk. I Mogeltonderkog og Marskengene avles 16 til 20 Fold, ja vel endog 24. Hvor Marskengene dyrkes med Havre og Jorden under Hvilen afgræsses, mærkes ingen Afta- gelse i Frugtbarheden, naar Jorden atter kommer under Drist, men benyttes Græsset til Slet, er Afgangen paa Havren strap kjendelig. I Ballum vil Vintersæden paa Alsædjorden ikke lyk- kes længere, og Ukrudtet har taget saaledes Overherand, at man