Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

99 i Gamft var maaflee den forste i Egnen, fom satte sig for at prove Qvcegets Nogtning paa Stald om Sommeren. Han valgte hertil en Toft paa 6 Tonder Land af Gaardens bedste Jorder. Halvdelen deraf blev, i 3bic 2(ar efter Gjodsken, besaaet med Havre og Kleverfroe. Men der blev ingen Klever at flaae, dog græssede disse 3 Tdr. Land 4 Koer og 2 Heste i den forste Sommer, og Aaret derefter 3 Koer. Med den anden halve Deel af Toften fulgtes siden den samme Fremgangsmaade, men Kleveren laae ved Midsommer som afbrændt af Nattekulden, hvorfor Forsogene ophorte. Et Par Mcend i Seest begyndte ogsaa at staldfodre, men have for længe siden ophort dermed. Paa Vamdrupgaard har Staldfodring været brugt, men er nu aldes opgiven. Ogsaa Hr. Posselt i Hjarup-Sogn har brugt Staldfodring, og holdt 8 Korr, tilligemed 4 Heste, inde om Sommeren. Han fodrede forst med Gronrug, siden med Klever, og endelig med Vikkehavre eller andet Blandingsfoder, men ikke heller paa denne Maade vilde Sagen lykkes. Torken fordærvede alt. Naar undtages Varde, hvor Enkelte kunne holde et Par Hoveder i Huns med Gront, eller den i forrige Capitel omtalte Christen Thomsen i Vong, som holder noget Ungqvæg paa Stald om Sommeren, bliver Sommerstaldfo- dringen aldeles ikke brugt i de øvrige Herreder. I Marskbyerne er denne Sag ikke en Gang kjendt af Navn. Næsten ligesaa sjelden er Hestenes Rogtning paa Stald om Sommeren. Pastor Eiler i Leierskov holder 4 til 6 Heste inde det meste af Sommeren, og lader dem kun komme en Maanedstid paa Græs. Det samme finder Sted i HjarUp-Prcrstegaard, hvor et Par Heste holdes inde med Skaftehavre og iffaaret Gront til Slætten er forbi. Paa Synderskov finder en regelmæssig Staldfodring af Hestene Sted, hvortil 4 smaae Tofter omkring Gaarden, i Ly af den tælved lig* gende Skov, afbenyttes. Man dyrker afvexlende Rug, Klever, Vikkehavre o. s. v, alt bestemt til at opfodres gront. Localiteten er saare gunstig. Som en gyldig Grund for Vestcrboerne til ikke at befatte sig med Staldfodring, ansees Jordens Ringhed, der gjor Dyrk- ningen af Foderurter meget mislig. — Den, siger Hr. Hansen paa Hcsselmed, som i Nærheden af sin Gaard kan have et lavt liggende Stykke Jord, hvor, ved god Gjodskning, kan dyrkes saa (7*)