Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

98 deels fik Hedelodderne andre Bestemmelser, beeid vare mange af dem, især i de bedre opdyrkede Dele af Amtet, for smaae til at lonne en egen Hyrde, deels havde Erfaring noksom lært at Driften i Hederne er meget usund for Faarene. Paa mange Steder af- benyttes Hederne derfor nu ikke til synderlig andet end til at fljære Flager, eller, hvor det lader sig gjore, til at toire Ungqvceg og Heste. Især er dette Tilfældet i Vester-Herred, og overhoved i hele Kpst- stroget ved Vesterhavet. Hvad Græsgangen i Skovlodderne betræffer, da gaae Crea- lurerne overalt Isse indenfor det oprejste Hegn, og blive Nat og Dag ude. Kun Ungqvceg, sædvanlig Stude, som fra Fødselen af ere vante til Gangen, græsse her. Det Rum, disse Skovlodder indtage, er ikke Ubetydeligt, og megen Skov er allerede ved denne Frem- gangsmaade odelagt, saa at mange af disse Skovlodder ere at betragte som sande Fælleder. I Marsken haves bestandigt Græsland til Byerne Ballum, Forballum og Ottersbol. De øvrige Marskbyer have lidet eller intet udlagt til varigt Græsland. Soedvanligen feder man her Stude. Studene gaae lose hele Sommeren uden at komme ind om Natten, og man lader gjerne nogle Plage groesse sammen med Lem. At flytte Qvoeget fra een Fenne i en anden, er ikke bru- geligt; det bliver hele Sommeren i den Fenne, hvor det engang er bragt. I Leie af en Demat gives 3 til Species. For Efter- groesningen i Engene £ Sp. Soedvanligen regnes 1 Demat for at græsse en 3 til 4 Aars ©tub. Naar Land udlægges i Mar, sken, tager Græsset med Aarene til i Mængde og Fynd, altsaa ganske det modsatte af hvad der finder Sted paa Sandmarkerne. 6. Sommerstaldfodringcn. 3 Andft-Herred have Enkelte forsogt Qvægets Sommcrstaldfo- dring, men ikke været spnderligen heldige. Hr. Pastor Iunghans