Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
6) Og endelig, hvad den forlangte praktiske Oplysning an-
gaaer, vil denne, ifolge det foranforte, snart blive at faae.
Varigt Græsland.
Af Ribe-Amls Areal afbenyttes en stor Deel til varigt Græs-
land, dog er kun i de færreste Tilfælde dette en Folge af Jordens
Beqvemhed til dette Brug. Hederne i deres nærværende raaTil-
ftand tilstede ikke nogen synderlig anden Afbenyttelsesmaade, og
Skovlodderne i Andst- og Malt-Herred har man endnu ikke
fundet forgodt at befrie fra Qvoegets Tand. Kun de til varigt
Græsland udlagte Dele af Marsken ved Vesterhavet kunne siges
at svare til deres Bestemmelse.
I Hederne græsser man kun Ungqvceg og Faar. Begge
Slags Creaturer gaae sammen i een Hjord, under Vogtning, soed,
vanligviis af et Par Born. I Middagsstunden eller om Natten
indespærres Faar og Ungqvæg i Fold, saakaldte Faareboder, der
ere oprejste i Hederne. Disse Fold ere opforte af Svier eller Flad«
torv, og tækkes med Lyng. Fra Maidag til Mikkelsdag afbenyttes
Foldene, og da man stroer flittigt med Lyng, Soier eller Moos,
samles en ikke ubetydelig Mængde Gjodske. Imidlertid saae For«
fatteren dog ikke mange saadanne Faareboder, uden i den nordostlige
eller hederigesteDeel afAmtet. Det synes at man i Almindelighed
foretrækker at drive Creaturerne hjem, venteligen for at lette sig
Transporten af Gjodsken, der gjerne er bestemt til den nærliggende
Agermark. Men for at Sæden omkring Gaardene eller Byerne
ikke skal lide af Ufred ved Creaturernes Frem- og Tilbagedrivning,
har man paa nogle Steder oprejst Stecngjærder ved Siden afVei-
ene saalangt Sæden strækker sig, saaledes f. Ex. iVaerrbasse; eller
ogsaa Hederne holdes i Forbindelse med Gaardene ved en smal
Hedestrimmel, der ikke bliver opdyrket; undertiden give de tilstø-
dende Baarer (Agre i Groesleie) Lejlighed til fri Fart med Crca-
lurerne.
Imidlertid har Driften i Hederne meget aftaget. For Ud-
stiftningen holdt hver Bye sin Hyrde, og Faarene eller Qvæget græs-
sede i Foellig. Men da Markerne vare blevne deelte imellem Mand
og Mand, maatte denne Indretning nodvendrgcn forsvinde; thi
Ribe 2lmr. (7)