Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
97 6) Og endelig, hvad den forlangte praktiske Oplysning an- gaaer, vil denne, ifolge det foranforte, snart blive at faae. Varigt Græsland. Af Ribe-Amls Areal afbenyttes en stor Deel til varigt Græs- land, dog er kun i de færreste Tilfælde dette en Folge af Jordens Beqvemhed til dette Brug. Hederne i deres nærværende raaTil- ftand tilstede ikke nogen synderlig anden Afbenyttelsesmaade, og Skovlodderne i Andst- og Malt-Herred har man endnu ikke fundet forgodt at befrie fra Qvoegets Tand. Kun de til varigt Græsland udlagte Dele af Marsken ved Vesterhavet kunne siges at svare til deres Bestemmelse. I Hederne græsser man kun Ungqvceg og Faar. Begge Slags Creaturer gaae sammen i een Hjord, under Vogtning, soed, vanligviis af et Par Born. I Middagsstunden eller om Natten indespærres Faar og Ungqvæg i Fold, saakaldte Faareboder, der ere oprejste i Hederne. Disse Fold ere opforte af Svier eller Flad« torv, og tækkes med Lyng. Fra Maidag til Mikkelsdag afbenyttes Foldene, og da man stroer flittigt med Lyng, Soier eller Moos, samles en ikke ubetydelig Mængde Gjodske. Imidlertid saae For« fatteren dog ikke mange saadanne Faareboder, uden i den nordostlige eller hederigesteDeel afAmtet. Det synes at man i Almindelighed foretrækker at drive Creaturerne hjem, venteligen for at lette sig Transporten af Gjodsken, der gjerne er bestemt til den nærliggende Agermark. Men for at Sæden omkring Gaardene eller Byerne ikke skal lide af Ufred ved Creaturernes Frem- og Tilbagedrivning, har man paa nogle Steder oprejst Stecngjærder ved Siden afVei- ene saalangt Sæden strækker sig, saaledes f. Ex. iVaerrbasse; eller ogsaa Hederne holdes i Forbindelse med Gaardene ved en smal Hedestrimmel, der ikke bliver opdyrket; undertiden give de tilstø- dende Baarer (Agre i Groesleie) Lejlighed til fri Fart med Crca- lurerne. Imidlertid har Driften i Hederne meget aftaget. For Ud- stiftningen holdt hver Bye sin Hyrde, og Faarene eller Qvæget græs- sede i Foellig. Men da Markerne vare blevne deelte imellem Mand og Mand, maatte denne Indretning nodvendrgcn forsvinde; thi Ribe 2lmr. (7)