Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
bedre efter Byg end Boghvede, dog tilstaaes, at naar Torken ikke
er for stærk, giver Boghveden den givtrigeste Rug. Nogle give
endog Kartoflerne Skylden for Soedeprisernes Dalen, og mene
at dette Onde kun endnu mere vilde foreges, dersom Dyrkningen
af Kartofler blev mere udbredt. Overhoved troer man ikke at
Dyrkningen af Brakfrugter vilde blive meget indbringende, saa-
lcenge Sæden er i en saa lav Priis, at den med Fordeel opfodres,
da Concurrencen af dyriske Producter derved kun endnu mere blev
forøget. At holde Sandjorderne uafbrudt under Dyrkning holdes
slet ikke for gjorligt. Hvilen er ene istand til at gjengive dem den
Fasthed, de saa let tabe, og uden hvilken man ikke med Sikkerhed
kan gjore Regning paa at avle god Seed. HvorEngbund mangler.
Jorden desuden er saa daarlig at intet uden Rug og nogle faa
Græsarter sparsommeligen trives, er Hvilen det eneste Middel til
nt gjengive Jorden de tabte Kræfter. I Marskbyerne ved Ribe
anfores den Ufred, eller rettere, almindelige Lesgang, som om Ef-
teraaret maa taales, blandt Aarsagerne, der forhindre Vexeldrif-
tens Indførelse, en Aarsag, der ikke vil blive hævet, forend en
Inddignrng af Kysten finder Sted. Endelig beraaber man sig
paa Mangelen af practiske Exempler.
Uden at indlade sig i en vidtløftig Drøftelse af disse Ind-
vendinger, eller fralægge dem al Værd, vil Forfatteren her kun
bemærke:
1) At flere Erfaringer, som i det Folgende ville forekomme,
noksom bevise, at Kartofler meget vel lykkes i lette Sandjorder.
2) At Kartofler ikke flulle dyrkes til Menneskesode, men
som et Surrogat for Høet.
3) At saalænge der er Fordeel ved at arbeide paa Høets
Forøgelse, eller endog kjobe H§e, maa Brakfrugtavlen kunne be-
tale sig; thi Dyrknings-Bekostningerne ere ingenlunde saa betyde-
lige, at et Misforhold opstaaer. Ret indbringende vil imidler-
tid Dyrkningen af Brakfrugter forst blive, naar Sæden stiger i
Prils, og ikke længere anvendes paa Creaturerne.
4) At Boghvede og Spergel, som overalt voxe i Sandeg-
nene, ere meget gode Foderurter.
5) At det aldeles ikke er nødvendigt at Udelade Hvilen, for
at dyrke Varkfrugter eller Foderurter.