Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

95 Folge de Forfatteren af Bonden selv meddeelte skriftlige Efter- retninger, have efterstaaende Bestemmelser været fulgte siden be- nævnte Aar. Den bedre Agermark bliver Sommeren forud fældet, derpaa næste Foraar pietet noget dybere og tilsaaet med Havre. Naar Havren er indhostet, bliver pietet saa dybt som mueligt, i Febru- ari eller Marts harvet, og derefter Gjodske pan Ej ørt for strax at nedploies, hvilket skeer meget grundt. Forst i April harves atter, og 14 Dage derefter trækkes Furer med Kartoffelploven, en Alen fra hinanden, hvori Kartoflerne lægges. Furerne efterploies, og Jorden bliver liggende indtil Ukrudet spirer. Gjcntagne Harv- ninger folge nu, indtil Kartoflerne ere saa store, at de kunne hyp- pes, hvilket steer med Hyppeploven. Efter Kartoflerne folger Rug, derefter Boghvede, bestemt til Staldfodring eller Nedpløjning, og endelig Rug. Jorden hviler i 4 Aar, og vil blive udlagt med Klever, saafremt Nytte deraf spores. Den lavere, fugtigere Jord, oprrndeligen hoit England, eller opbrækket, siid Hede, drives l*16 Aar med Havre efter een Ploi« ning, i 2bct Aar med Byg, efter Gjodske og 3 Ploininger, t 3bic Aar med Staldfodringsvæxter, fom: ZErter, Bikker, Byg, Havre, og endelig i 4bc Aar med Havre og isaaet Klever. Jor- den hviler i 4 Aar. Af Hedelandet indtages aarlig f Tdr. Land. Efter at Jor- den i 2 Aar har været ploiet 3 til 4 Gange, saaes Boghvede. Denne nedploies, og Aaret derefter lægges Kartofler. Paa Kar- toflerne folger Havre, med Klever, og 4 Aars Hvile. ' De skarpe Sandmarker dyrkes med Boghvede og 3 Kjærve Rug. Heraf sees, hvor lidet man endnu af Erfaring kjender Vexel- driften; ikke desmindre dommer man saare ilde derom. Man tiltroet ikke de sandige Jorder den Evne at frembringe Brakfrugter, og ,beraaber sig paa den Moie, det allerede koster at faae disse Bax- ter til at trives nogenlunde i Haver. Foderurter vilde, siger man, af 10 Gange ikke lykkes een Gang. Dyrkningen af Foderurter og Nodvæxter maatte desuden, menes der, mere stade end gavne Sædeavlen ved at stjorne Jorden alt for meget. Den erfarne Eier af Hessclined fortæller, at Rugen i tørre Somre lykkes