Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

104 Begyndelse med at mergle ligeledes fandt Sted. Senere lod Elatsraad Thoger Reenberg Teilmann til Endrupholm soge efter Mergel, og Kammerassessor Lautrup ril Estrup lærte Beboerne af Malt Herred at anvende samme. Saaledes blev Brugen af Mergel snart udbredt over hele Amtet. Uagtet Merglen altsaa allerede længe har været bekjendt, her- ffer der dog endnu megen Fordom og mange vrange Begreb om sammes Natur og Virkning. Bel bliver Merglen meget sogt og afbenyttet til dermed at oversætte side, kolde Strog i Hederne, som man vil opdyrke; men tørre Heder eller den gamle Agermark have kun Enkelte endnu vovet at overmergle. Ja der gives Eg- ne, hvor Mergling flet ikke er prøvet endnu, f. Ex. Kyststroget ved Ribe; og i de gode Byer imellem Ballum og Mogeltonder er det forst nu, at Merglingen begynder at finde Indgang. En Anke, som man ofte horer anfores, er at Rug, avlet efter Mergel, ikke er tjenlig til Sæd, og at Rugen ikke lykkes paa merglede Sandjor- der i 2t’en Notation, men bliver ringere af Væxt og urenere, end hvor der ikke er merglet. Saaledes flulle ligeledes bemerglede Jorder, naar de udlægges, springe med Siv, og Tidsler tage O. verhaand. Ogsaa Ordsproget om de rige Fædre og forarmede Sonner, tjener Mange endnu som et afskrækkende Varsel. Det kan ikke benoegtes, at nogle af de anførte Uleilighedec hist og her ere erfarede. Men Skylden ligger ikke i Mergelen. At Rug, avlet efter Mergel, ffUlde være utjenlig til Sæd, strider imod al Erfaring. Provstiet, som leverer saa megen Scederug, er saa stærk bemerglet som nogen Egn vel kan være. En lignende Fordom med Hensyn til Bygget, havdcs ogsaa for en Snees Aar siden i Osteregnen, nu taler ikke en Sjæl længere derom. At Nugen i 2den Rotation etter Mergelen stal have viist sig mindre frodig, maa have sin Grund i andre Aarsager. Fortsatte Erfa- ringer ville sikkert ikke stadfæste denne Paastand. Hvor mange Mar- ker, baade med sandede og lerede Grundblandinger, som for længe si- den have været merglede, vedblive ikke at yde fortrinlige Nugafgro- der? At Mergelen ved sin oplivendeKraft lokker en Deel Ukrud frem er vist, men ville Vesterbyerne nyde Fordelene afen bedre Jordblan- ding, maae de ogsaa finde sig i de Uleilighedec, som dermed folge. Til at udrydde Ukrudet eller gjore samme uskadeligt, gives desuden