Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

105 Midler nok. Siv fremelskes ikke af Mergel, men vise at Jorden lider af Fugtighed. Hvor Markerne efter Merglen have vrist sig i en afkræftet Tilstand, geraader denne Erfaring vor Tidsal- der til liden A§re. At udslippe sine Jorder ved for mange Halme, er uncegteligen den groveste Feil, en Landmand kan gjore sig skyl- dig i! Imidlertid bliver det dog altid et Sporgsmaal, omMerg- lingen af de magre Sandmarker tilstroekkeligen vil lønne sig. Jo ringere Jorden er, eller rigtigere, jo færre animalske og vege, tabiliske Stoffe Mergelen finder at virke paa, desmindre paafal^ dende maa Virkningen ogsaa være, thi den indskrænker sig da til at frembringe en bedre Jordblanding. Fra disse Raisonnements gaae vi til Facta, og meddele her frem og forst Hr. Pastor H. Krarups 27 Aars Erfaringer om Bru- gen af Mergel paa Sandjorder. Paa Boekbolling - Præstegaards Jorder har Hr. Krarup an- vendt Mergel, saavel til forhen ubrugte Jorders Opdyrkning som paa de gamle Sandmarker. En Deel af sidste er imidlertid op- dyrket af Hede under hans Formand, men Uden at have faaet Mergel, og stal kun have givet maadelig Afgrode. Ved Hr. Pa- storens Tiltrædelse af Embedet, i Aaret 1800, viste Lyngen sig allerede her i andet Aar efter Hvilen, og efter 2 til 3 Aars For- lob var alt Græs fortrængt. Da Marken laae i Nærheden af Proestegaarden, blev den lidt efter lidt ploiet og berner g let, omtrent med 100 Læs paa 10,000 O Alen. Tillige blev gjodsket, men sparsomt. Fem gode Kjoerve havdes herefter, to af Rug, to af Boghvede og een af Havre. Af Mangel paa Kleverfroe blev Jorden uden videre udlagt. Den ydede i Sammenligning med andre Marker af samme Beskaffenhed, men som kun vare gjod- skede, ikke merglede, kjendelig bedre Græs. Lyngen blev og loen, gere borte, men begyndte dog at vise sig i 4be eller 5te Aar. For- nu at forebygge Jordens Afkræftelse ved Lyngen, blev Marken om# pløret, men kom dog ikke under Drift forend det tilfaldt den, efter den Orden Præstegaardens Jorder bruges. I Aaret 1822 blev der saaet Boghvede, hvorpaa fulgte Rug, stærk gjodsket. Nugen afgav den ønskeligste Afgrode og kunde neppe have været bedre, bande med Hensyn til Straa og Kjoerne. Næste Aar saaedes at- ter Rug, men den blev kun middelmaadig, dog ikke flet. Efter