Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

107 Mergel. Forfatteren har seek den Deel af Norholm Mark, som har faaet Mergel. Den ligger for Dieblikket i Hede, men Lyngen er kort eller staaer tynd, og meget Græs voxer derimellem, saa at dette Stykke Jord altid afgiver en langt bedre Græsning end an- dre tilstedende Heder. Men befrygte end Vesterboerne ved Merglen at fordærve de- res Sandjorder for Rugavlen, erkjende de dog eenstemmigen dette Fossils næsten vidunderlige Kraft til at frugtbargjore kolde, raae Jorder. Uden Mergel vilde Dyrkningen af Vaarsced være saare indskrænket i Hedeegnene, og Klever intet Sted kunne trives.' Hvor der er merglet er Virkningen deraf altid kjendelig i Grcesnings- aarene. Creaturecne soge med største Begjerlighed de bemerglede Agre fremfor de ubemerglede, og Lyngen udebliver altid længere, man antager dobbelt saa lang Tid, ja kommer neppe nogensinde til sin forrige Frodighed. I Vaarbasse Sogn stal en Mand have gjort Forsag med at kiore simpelt Leer paa Sandmarkerne, men Uden synderlig Virk- ning enten paa Sædeavlen eller Grcesvcexten. Sognefoged Peter Jacobsen siger, at denne Sag ogsaa er prøvet i Vester Herred, men uden betydelig Nytte. Saa meget Forfatteren end har forespurgt sig, har han dog ikke kunnet bringe i Erfaring flere Forsog af dette Slags. Men vist er det, at Bønderne tage dem meget iagt for ikke at bringe af det Leer, som sindes oven paa Mergelen, med ' paa Marken, da Erfaring har lært dem at Tidsler i Mængde der- efter fremkomme, især naar der er taget 3 eller 4 Kjcerve af Jor- den. Den med Hedeegnenes Egenheder saa fortroeligeEierafRoi- gaard paastaaer dog, at det vilde være til Nytte at kjore reent Leer paa magre Sandjorder, men at det dobbelte Antal Ploininger da maatte gives, og Gjodskning ingenlunde forsømmes. I modsat Fald vil man see sin Jord tilgroe med Sennegrces og andet Ukrud. Bonden Christen Pedersen i Hinkbolling har blandet Sand iste- det for Maartorv i sine Møddinger, og erfaret fortrinlig Nytte deraf paa stue kolde, leeragtige Jorder. Da Kalk ikke findes i Amtet, er dette Mineral ikke heller noget Sted kommet i Brug som Gjodningsmiddel. Dynd fore- kommer kun sjeldent. Vel fyldes Fordybningerne, ved det tillsben- de Vand, overalt med en sort Substants, mensom for det meste