Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
I 108 hidhorer af forraadnet Lyng, og derfor ikke heller agtes hoiere end Maar. Hr. Hansen paa Hesselmed, der har brugt Dynd, siger at derefter fremkommer meget Ukrud. Grønsværens Brænding. Tre Forssg af dette Slags ere Forfatteren bekjendte. Nem- lig: 1) Paa Roilund i Andst Herred, hvor den daværende Eier Hr. Fr. Stauts i Foraaret 1821 lod ploie et Stykke suur, mo- seagtig Jord og, da Furene vare terre, stikke Zld i dem. Jorden modtog tillige lidt Gjodste, og blev tilsaaet med Byg, som bar fortrinlig. Om Efteraaret blev der atter gjodsket lidt og saaet Hvede, der lykkedes meget godt. Hr. Stauts var særdeles til- freds med Resultatet af dette Experiment. 2) Paa Synderstov, hvor Hr. Mumsen ved Brænding lige- ledes har opdyrket nogle raae, moseagtige Jorder med Sand til Grundlag. Jorden bar 2 fortrinlige Afgrøder af Vaarsced, men i bet 3bic Aar, nemlig i den tørre Sommer 1826, var Hosten langt ringere end paa den ved Siden af merglede Jord. Hr. Mumsen drog heraf den Slutning, at den store Anstrængelse Asken j Førstningen bevirker, kun efterlader sig en saa meget kjendeligere Slappelse, og nt Gronsværens Brænding derfor ingen Anbefaling fortjener, men staaer langt tilbage for Merglingen. Denne Slut- ning er dog nok lidt for overilet. Den brændte Jord vil, lige- saalidt som den bemerglede, kunne forblive i Kraft, uden Hjælp af Gjodste! 3) Äet Zdl- Forjog er anskillet af Hr. Lindberg paa Dyemos med en, i Forhold til Gaardens Omfang, ikke ubetydelig Mose. Underlaget i denne Mose er vandtæt, hvorfor Udgrøftning finder Sted i Forening med Brændingen. Mosejorden selv er 3 Qvt. til 1 Alen dyb, og i den Grad bunden ved en Syre, at der under Brændingen, eller naar man ploier forste Gang, stiger en hoist modbydelig Lugt op af Jorden. Da Hr. Lindberg begyndte at bruge Brænding, nemlig i Sommeren 1825, lod han alle frem- ftaaende Tuer og Knolde afstikke med Torvespaden, og aldeles op- brænde ved fuld Flamme; Asten blev spredt, og næste Foraar,