Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

109 Jorden efter een Plotning'besaaet med Havre. Der vorte ikke 10 Straae! (Sommeren var overordentlig tor og ufrugtbar). Dog, Hr. Lindberg lod sig ikke herved afskrække, ligesom overhoved denne unge Mands Dristighed fortjener megen Roes. Næste Aar bleve alle fremstaaende Knolde ligesom forste Gang afstukne, men Mosen tillige ploiet, og som Ploven flreed frem. Tuerne eller de afskaarne Torv flyttede over paa den ploiede Jord. Da Torvene vare tørre, bleve de samlede i smaae Dynger, og efter at være stukne i Brand, kastede tilbage over de ploiede Furer, som saaledes ved en jevn Jld bleve forvandlede til Afle. Denne Fremgangsmaade fulgtes tmib« lertid kun med det halve Areal. Paa den anden halve Deel bleve Tuerne vel ogsaa samlede, men saa snart de stod i Brand, de ploiede Furer kastede oven paa, saa at man kunde have anta- get disse Dynger for brændende Kulmiler. Mange Furer forbleve hele, og vare altsaa kun afdampede eller gjennemhedede. Men netop paa dette Stykke viste Havren i det folgende Aar den stær- keste Frodighed. Dette bestemte Hr. Lindberg til i Fremtiden at folge sidste Fremgangsmaade. De Resultater Hr. Lindberg ud- drager af disse Forssg ere: 1) Al Ilden eller Varmen bidrager mere end Asken til at frugtbargjore Jorden. 2) At Ilden hurtigere end Mergelen fordriver den for Vegetationen saa fladelige Syre i Tørvejorden. 3) At Jorden under Brændingen maa udsættes saa meget som mueligt for Ildens eller Varmens Indvirkning. Og endelig 4) at Brændingen steer bedst langsom og uden Flamme, altsaa i stille Veir. Hr. Lindberg vedbliver at brænde et Stykke Mose hver Som- mer. Han er saa overbeviist cm denne Operations Gavnlighed, at han anseer den for den hurtigste og fordeelagtigste Maade at opdyrke udtørrede Möser.*) *) Forfatteren kan tilfoie, at de Forsag med Askcfkorpens Brænding paa Aldebcrtsminde, som ere fortalte i Bcst'r. afNeilc-Amt, i det hele have havt et bedre Udfald, end Indberetningen den Gang lod paa. Overalt hvor Ilden ikke trængte ril Underlaget, har der, efter at Jorden var lagt ud til Hvile, samlet sig en tæt Grønsvær af de bedste Græsarter, som med hvert Aar har taget til i Frodighed, hvorfor det nu ogsaa er bestemt at lade Jorden ligge til Eng.