Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

110 Askegjodning, En gammel, af nogle endnu fulgt Skik er Affegjodning eller som det ogsaa kaldes Afletorvgjodning. Man afskrceller nemlig Overfladen af et Stykke Hede, samler Fladtorvene i Dynger og brænder dem til Afle. Afledyngerne blive strap tildækkede med Jordtorv. Imidlertid er et andet Stykke Hede blevet brækket. Naar Tiden til at saae Nug nærmer sig, fører man Asten derpaa, omtrent 20 Læs paa en Tde. Land og nedploier samme. Afen saaledes behandlet Jord tager man 3 Nugkjerve. Folgen er na- turligviis en total Afkræftelse. Man har meget dadlet denne Operation, især fordi det Stykke Jord, hvorpaa der har været saaet Rug, ligesom det Sted, hvorfra Asken er taget, for en lang Tid ere gjorte ufrugtbare. Men naar det gjelder en tpndbeboet, udyrket Egn, ville saadanne Grunde, hvor vigtige de i og for sig selv kunne være, lidet cendses; thi ikke alene er en extensiv Dyrkning paa sit rette Sted her, men Skaden, som afstedkommes, altid tidlig nok afhjulpen. Ogsaa i physifl Henseende har man havt at udsætte imod Brugen af Afkegjodning. Asten er nemlig altid blandet med noget Sand. Man siger derfor om Askegjodningen: at Sand fores paa Sand. Men hvad Skade skulde vel nogle Lces Sand meet eller mindre bringe paa et Fladerum af en Tonde Land? Erfaring lærer des- uden at netop den sandblandede Aske er den meest virkende, og langt fortrinligere end den Ublandede afMosejord. Jovrigt skal Brugen af Askegjodning have taget meget af siden Mergelen kom i Gang. En anden Anvendelse af Asketorven finder Sted som Blandings- material i Compostmoddingerne, men er dog temmelig sjelden* Derimod har Græsskorpcn, paa de Steder hvor Mulden eller Torvejorden aldeles afbrændte, efter G Aars Forlob , endnu ikke villet lukke sig.