Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Ill 8. Arbejdsdyr. <*3 den sydvestlige og sydøstlige Deel af Amtet bruger man alene Heste til Markarbejdet. I de øvrige Distrikter snart Heste snart Stude, vel ogsaa beggeDele i Forening. Det er ikke sjeldent her at træffe 2 Stude og en Hest eller omvendt 2 Heste og en Stud spændte for Ploven. Det hoieste en Bondegaard holder er dog to Heste. Paa Norholm ere Hovecibonderne nodte at have 4. De fleste Arbeidsstude holdes i den nordligeDeel afAndst-Slaugs- Malt-Gjording- og Skads-Herreder, hvor mange Beboere ingen Heste have, men forrette al deres Arbeide med Stude alene. At bruge Koer til Markarbejdet er pderst sjeldent. J Jerne- Sogn skulle dog et Par Mænd, der ellers holde Stvde, bruge deres Koer til at hjælpe ved stroenge Ploininger. Da Koerne, saasnart dette finder Sted, faae en bedre Pleie, og Bedene eller Arbejdstimerne ikke vare længe, er der ikke heller bemærket nogen Afgang paa Melken. Man er enig i at erkjende de Fordele, Oxens Brug som Ar- beidsdyr forer med sig. En Stud koster meget lidt at tillægge; thi i dens Opvcext groesser den med Faarene i Heden, og om Vin- teren maa den tage tiltakke med ringe Mosehoe. Allerede i 3Vvc Aar begynder man at vænne den til Drættet, og er den engang Udvoxet, sælges den med Fordeel. Den Indtægt, Salget af et saadant Par Stude giver, betragtes af mangen Besterboer som rn lille Capital, der sædvanligviis ogsaa bliver oplagt. Til visse Arbeider ere Stude især fortrinlig flikkede, f. Ex. til at kjore Hoe op af blode Enge, trække Mergel - eller Mogvognen, harve blodt Land om Foraaret, brække Hedejord, og overhoved til alle Slags Arbeider, hvor det kommer mere an paa Vedholdenhed end Hurtig, hed, eller som, efter deres Natur, ikke kunne gaae rafl fraHaan- dcn. Uagtet saaledes Studenes Værd som Arbejdsdyr er er, kjendt, bemærker man dog overalt en Higen efter at holde Hefte,