Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
125 Sogn har allerede bragt det saa vidt, at han avler en 70 Tdr. aarlig. Christen Thomsen i Vang, Nykirke Sogn, lægger aarlig 12 Tdr. Kartoffler. Niels Christian Henriksen og Peder Kjær i Kjelst Billum avle almindeligviis hver en 100 Tdr. Kartofler. Det nyeste Exempel paa en udvidet Kartoffelavl skyldes Hr. Lindberg paa Dyemos. Han var den Forste i Egnen, som begyndte at klatgjodske til Kartoffler. Sagen fandt saa meget Bifald, nt mange af hans Naboer, især i Landsbyen Tang, allerede have bragt der til at avle 100 Tdr. Kartoffler i et Aar. Man dyrker her en ftor aflang Art med opretstaaende Top, som stammer af 5 fra Rovemolle ved Randers hidbragte Kartoffler. Saa heldigen disse Begyndelser i en hidtil næsten ukjendt Dyrkning have været, saa meget maa man dog beklage, at ingen endnu har tænkt paa at lade Diemedct dermed blive Crcaturernes bedre Pleie. Næsten alle de, som paa de anførte Maader have drevet Kartoffelavlen, have kun tænkt paa at frembringe et Pro. duct til Salg, og kun naar Afsætning har manglet, cre smaae Forjog gjorte med at fede Creakurer. Under Krigen, da Tilforsel manglede, gjorde Hor- cg Hampe- Avlcn temmelig Fremgang. Men med den gjenvundne Fred, har denne Sag igjen tabt sig meget. Som Grund herfor anfores, at den frembragte Hor og Hamp var af en altfor ringe kvalitet til at könne den anvendte Umage; ligesom overhoved at Jorderne ere for magre til at tilstede Dyrkningen af Handelsvcexter.*) Jmid- lertid er der mange Bonder endnu, som saae een til to Skjepper Horfroe, el Resultat, som vist alene kan tilskrives Brugen afMcr- gel. I de østlige Sogne af Andst Herred er Horavlen paa samme Fod som i Dsteregnen, det vil sige, en Bonde saaer 2 til 4 Skpr. Horfroe. 3 Marskbyerne er denne Dyrkning aldeles ukjendt. Ligesom i andre Dele af Riget, foranledigede Sædeprisernes stærke Dalen for nogle Aar siden, at enkelte Landmænd i Andst Herred og i Nærheden af Møgeltønder begyndte at saae Raps. Selv Bønderne i Seest ved Kolding lode sig forlede til at dyrke *) Den liden Hor, her dyrkes, frembringes alene ved Hjælp af Gjodsse, font fores om Efteraarct paa Grønlandet og ncdploies. En ny Plotning om Foraaret gaaer foran Udsæden.