Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
Sæden er bleven forknyt, og der efter St. Hansdag indtræffer
Regnveir, kommer Spergelen i Mængde frem og overtrækker Mar-
kerne. Man avler saaledes i det mindste en Mængde herligt Foder.
Der ere dem, som paastaae at Spergelen, facet eller usaaet, kun
trives i fugtige Sommere, eller maa saaes sildigt for at lykkes.
Kartoffelavlen gjor kun lidt Fremgang, og almindeligviis
dyrker Bonden kun saa mange Kartofler, som han behover til stn
Huusholdning, ja det er ikke længe siden at denne Nodvæxt endnu
alene fandtes i Haver. Imidlertid har Nibe Amt dog enkelte
Exempler paa en mere udbredt Kartoffelavl, og Resultaterne af
disse Forsøg ere snare tilfredsstillende.
Hr. Lautrup paa Estrup var een af de forste, som begyndte at
drive Kartoffelavlen efter en mere udvidet Maalestok. Han læg-
ger aarlig en 10 til 12 Tdr. Kartofler, men gjoder altid dertil,
da han finder, at til ingen Sæd betaler Gjodsken sig bedre. At
Kartofflerne efter Gjodsken skulde blive ildesmagende, maa han
modsige. *) Paa skarpe Sandjorder har han vel ikke dyrket Kar-
toffler, men dog altid paa et let Jordsmon. Erfaring har lært
ham, at Hypning langt fra at skade, tvertimod meget fremmer Kar-
lofflernes Giftrighed. Af samme Mening ere overhoved nok alle
Landmænd i Ribe Amt; thi overalt blive Kartofflerne hyppede.
Hr. Lautrup har saaet Rug og Hvede efter Kartoffler, og begge
Soedearter med meget Held.
I Varde blive Kartoffler meget dyrkede. Man seer her hyppig
store Stykker, paa en Tde. Land eller to, tillagte med denne Voext.
Nogle gjode, andre ikke, men i saa Fald komme Kartofflerne
altid efter I^Kjcerv Rug. Med Gloede bemærkede Forfatteren hvor
godt Kartofflerne i den tørre Sommer 1826 havde holdt sig paa
den sandige Grund. En Borger avlede 80 Tdr. efter 5 Tdr. Sæd,
uden at have gjodet dertil. Den samme Mand har flere Gange
avlet 20 Fold. Men Varde Mark er i en god Gjodningsstand.
I Stendrup, Feuling Sogn, har Gaardmand Niels Vorre
allerede i nogen Tid dreven Kartoffelavlen temmelig vidt, og af-
sætter mange LceS Kartoffler. Jens Nielsen Moller i Thistrup
*) Forfatteren ligeledes. End ikke den stærkeste Gjodskning med
Faaremog har bevirket nogen Afsmag ved Kartoflerne.