Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
lig Skade. Rngen lider saare sjeldcnt af Brand, Hveden deri«
mod mere. I Nibe Amt er det en almindelig antaget Mening at
Skovbrand foraarsages af umodent Sædekorn. Hr. Lautrup for-
tæller hvorledes han engang fra et fremmed Sted modtog nogle
Skpr. Hvidhavre til Seed. Men da i samme befandtes en stor
Mængde grønne, umodne Kjærner, lod han Havren omkaste og
sortere i to Dynger, som bleve saaede hver for sig. Afgrøden
efter den ringere eller umodnere Dynge blev fuld af Brandax, ef-
ter den bedre eller modnere ligesom i hele den øvrige Havrcsced,
var ikke et eneste brandigt Ax at opdage! At Gjodsken efter det
fede Marsthoe skulde foraarsage Brand i Rugen, som i een af de
til Landhuusholdningsselskabet indkomne Beretninger omtales,
har man overalt forsikkretForfatteren ikke at have bemærket. Deri-
mod ansees Brand at smitte. Hr. Junghans siger, at Brand for-
nemmelig spores paa hoie, skarpe Marker, og udleder heraf, at
ogsaa de sunde Kjærner give Vrandax, thi siger han: desvage,
umodne Kjærner mangle Kraft til at komme frem paa et saadant
Jordsmon, og visne hen forend Branden kan bemærkes. Bran-
den foranlediges altsaa her af Svækkelse, som igjen kommer af
Jordens Magerhed.
Salig Teilmann fortæller hvorledes Havren undertiden, især
i kolde Foraar, ødelægges af Orm. I Aaret 1801 blev saaledes
Havren paa Endrupholm aldeles fordærvet, og tog endnu Aaret
efter megen Skade. Siden ere Ormene ikke bemærkede forend
1822 og 26. Det stal være Larven af Fipula oleracea Lin.
Saavidt Teilmann. — Paa nærmere Forespørgsel har Forfatle-
ren bragt i Erfaring, at det i Ribeegnen ansces som en bekjendt
Sag, at Havren, naar der mangler Negn i Bladtiden, meget lider
af Orm. I Marsken er en god Regn tilstrækkelig til at lade Sæ-
den forvinde Bidet af Ormene. Men paa en maaret eller torve-
agtig Jordbund er Skaden som oftest ulægelig. Mergel ode-
lægger Ormene, og en tidlig Udsæd skal beskytte Havren imod
deres Angreb. Man vil endog paastaae, at de Kjerner, som af
Hestene dybt nedtrampes, undgaae Faren, hvoraf man da kunde
flut te, at Nedploining vilde være gavnlig. Ormene betegnes som
smaae og graaladne. Pastor Stokholm fortæller, nt disse Orme
sjclden anrette megen Skade paa Græsset i Marsken saavel