Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

127 lig Skade. Rngen lider saare sjeldcnt af Brand, Hveden deri« mod mere. I Nibe Amt er det en almindelig antaget Mening at Skovbrand foraarsages af umodent Sædekorn. Hr. Lautrup for- tæller hvorledes han engang fra et fremmed Sted modtog nogle Skpr. Hvidhavre til Seed. Men da i samme befandtes en stor Mængde grønne, umodne Kjærner, lod han Havren omkaste og sortere i to Dynger, som bleve saaede hver for sig. Afgrøden efter den ringere eller umodnere Dynge blev fuld af Brandax, ef- ter den bedre eller modnere ligesom i hele den øvrige Havrcsced, var ikke et eneste brandigt Ax at opdage! At Gjodsken efter det fede Marsthoe skulde foraarsage Brand i Rugen, som i een af de til Landhuusholdningsselskabet indkomne Beretninger omtales, har man overalt forsikkretForfatteren ikke at have bemærket. Deri- mod ansees Brand at smitte. Hr. Junghans siger, at Brand for- nemmelig spores paa hoie, skarpe Marker, og udleder heraf, at ogsaa de sunde Kjærner give Vrandax, thi siger han: desvage, umodne Kjærner mangle Kraft til at komme frem paa et saadant Jordsmon, og visne hen forend Branden kan bemærkes. Bran- den foranlediges altsaa her af Svækkelse, som igjen kommer af Jordens Magerhed. Salig Teilmann fortæller hvorledes Havren undertiden, især i kolde Foraar, ødelægges af Orm. I Aaret 1801 blev saaledes Havren paa Endrupholm aldeles fordærvet, og tog endnu Aaret efter megen Skade. Siden ere Ormene ikke bemærkede forend 1822 og 26. Det stal være Larven af Fipula oleracea Lin. Saavidt Teilmann. — Paa nærmere Forespørgsel har Forfatle- ren bragt i Erfaring, at det i Ribeegnen ansces som en bekjendt Sag, at Havren, naar der mangler Negn i Bladtiden, meget lider af Orm. I Marsken er en god Regn tilstrækkelig til at lade Sæ- den forvinde Bidet af Ormene. Men paa en maaret eller torve- agtig Jordbund er Skaden som oftest ulægelig. Mergel ode- lægger Ormene, og en tidlig Udsæd skal beskytte Havren imod deres Angreb. Man vil endog paastaae, at de Kjerner, som af Hestene dybt nedtrampes, undgaae Faren, hvoraf man da kunde flut te, at Nedploining vilde være gavnlig. Ormene betegnes som smaae og graaladne. Pastor Stokholm fortæller, nt disse Orme sjclden anrette megen Skade paa Græsset i Marsken saavel