Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

128 som paa Winter, og Vaarsceden paa Sandmarkerne. Selv i Haverne asbide de Kaalplanterne lige i Jordsijellet. 14. Regler hvorefter Sæden hostes. IAovedreglen er: nt hoste saasnart Affald maa befrygtes. Ved Rugen giver dette sig tilkjende derved, at der ingen Saft i Straaet er længere end til det andet Knæ, eller ved den bckjendte Prove med Hatten. Bygget taaler ikke at staae længere end til Knæerne i Straaet blive guulbrune, og Vippen falder (nikker). Begynde Vipperne at brække, er Bygget overmodent. Havren er det Tid at hoste saasnart Hasen gaber. Boghveden, naar de fleste Kjærner ere sorte. Den har da et vist stimlet Udseende, hvorfor man ogsaa siger om Boghveden, at den stal hostes naar den seer ud som en stimlet Hest. Comparative Forsag med forstjellige Grader af Modenhed ere ikke anstillede. Man holder for at Sæden bor blive saa moden som mueligt. Sæd, der er bestemt til at opfodres, lader man imidlertid ikke blive fuldmoden, t den Tanke at det gronne Straa vil erstatte Afsavnet af Kjcerner. Men erfarne Qvcegholdere give dog den fuldmodne Sæd Fortrinet. De af Cadet de Vaux saa lovpriste Fordele ved en tidlig Afmeining af Sædearterne, have ingen Tiltros fundet her. Dersom det virkeligt forholdt sig som denne Lærde siger, maatte, mener man, dette for længe siden vcere bemærket hos os, thi hvor ofte hoster ikke Bonden sin Seed forend den er moden, og dog er det netop dennes Korn, som meest dadles. Ja der menes endog at Rugen, naar den ikke bliver fuldmoden, er vanskeligere at opbevare. At lade Rugen længe staae paa Marken, efter at den er hostet, for at eftermodne, an- sees desuden som noget meget misligt, da denne Soedeart saa l