Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
og Halen bliver blod oven for Dusken, fom om Knoklerne
vare borte. Man troer at en Orm, som gaaer igjennem Ha,
len og Rygmarven op til Hornene, foraarsager denne Sygdom, der
sandsynligviis ikke er andet end en Betændelse i Haleenden.
Sognefoged Peder Jacobsen i Billum siger imidlertid, at Horn-
tomhed undertiden er Forløber for Lungesygen. Man indgiver
Serpentin og gnider Rygraden dermed. Eller ogsaa der gjores et
Indsnit i Halen, hvori indgnides Peber. Bedre om man dertil
brugte Saltlage. Der flak være Steder, som sjeldent ere ganske
frie for denne Sygdom, som efter Nogle endog skal smitte.
Mejerier, Tillæg, Loderskude, Gtaldning.
Meierievcesenet er ikke i nogen blomstrende Forfatning i Ribe
Amt. Deels ere Græsgangene ikke passende eller frugtbare nok
dertil, deels ansees Opdræt som mere fordeelagtigt. Det siorste
Meierie er paa Norholm og bestaaer af 100 Koer. Lunderup,
Endrupholm, Estrup, Synderskov og Vamdrupgaard have Be-
sætninger paa 40 til 70 Koer. Ellers haves i Almindelighed ikke
over en Snees Koer paa nogen af de ovrige store Gaarde; en
Bonde kan have 6 til 12. Overskuddet af Smorproductionen
vilde derfor ikke være synderlig værd at regne, dersom Vesterboe-
bonden ikke var en saa god Huusholder; og virkelig er der mange
Beboere i de skarpe Hedeegne, som sjeldent eller aldrig smage Smor
i deres Huus, men lade sig note med en Ostskorpe til det tørre
Bred, for at faae Lejlighed til at samle lidt Smor til Salg.
I Egnen af Ballum maa Bonden ofte kjobe Smor, da Tillægget
opfluger Melken.
Af ulige større Vigtighed er Opdrættet. Overalt i Amtet
tillægges en Mængde Qvier og Stude, dog meest af sidste, og i
Hederne sees altid en heel Deel Ungqvæg at folge Faareflokkene.
Især opfodes en stor Mængde unge Stude i Skovlodderne i
Andst Herred. En Bonde tillægger her 4 til 8 Kalve, og derover,
aarlig. De Stude, som komme fra denne Egn, ere meget sogte,
fordi de taale ethvert Slags Græsgange. Ogsaa i Strøget imel-
lem Ribe og Tøndern er Tillæget meget betydeligt, da næsten
alle Kalve lægges til. En Bonde fra Schackenborg Gods har