Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

168 magre. Iorddyrkerne imellem Ribe og Tendern gjorde udentvivl bedre i, siden de engang ere komne ifærd med at krydse, at an- skaffe sig gode, engelske Hrngster, ikke afben phantastiske Wædde- obcr-Race, men af de saakaldte Halvblods-Heste, og ingen Hing- ster af andre Racer at taale. Der torde nok loves dem et godt Resultat heraf. Hvad Hestens Pleie angaaer, da er den i det hele ganske god, stjondt undertiden lidt knap. Ved Michelsdag, eller kort efter, komme Hestene ind og faae Rug- eller Havrekjcervehakkelse, hvortil endnu skjæres Rughalm, som mere og mere forøges, alt som man kommer længere ind i Vinteren. Hoe gives forst henad Foraaret. Byg, lagt i Støb, er befundet meget tjenligt i Ploie- tiden. Den gyldne Regel at fodre lidt og tidt iagttages med Noiagtighed, og den virker hoist velgjerende. Hestene ere her, efter tkoeværdige Vidners Forsikkring, i en langt bedre Stand, end paa bedre Jorder og ved overflodigerc Foder i Sjælland. Om Som- meren kommer forst Hestenes ringeste Tid, men man holder gierne inde til for st eller midt i Juni. Uden Hjælp afEfterflætten i En- gene vilde Hestene dog have ondt at bjerge sig. Marffbyerne, der frembringe Havre og Hoe i Overflodighed, fodre naturligviis anderledes, men neppe saa overeensstemmende med Hestens Natur. 20. Faareavlen. r'-Jcn ældste og oprindelig eneste Faarerace i de norden for Kongeaaen beliggende 8 Herreder af Ribe Amt er det saakaldte Zedefaar. Men det findes nu kun i de Dele af Amtet, hvor Drivten i Heden har vedligeholdt sig, eller hvor store Heder endnu haves, altsaa i Slaugs Herred , de nordlige Partier af Andst-, Malt-, Gjording- og Skads Herreder, samt lidt af Oster- og Ve- ster Herreder, eller, under eet taget, den nordostlige Deel afAmtet,