Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

V , 169 Her, og alene her, findes Hedefaaret i ffn oprindelige Tilstand. En Guard kan have 50, 100, ja 150 Faarehoveder, og disse Faareflokke udgjore, som Hr. Pastor Sommer meget rigtigt be- mærker. Hedernes bedste Prydelse. Racen er lille, og Faarene fode almindeligviis kun eet Lam*). Slagtet, veier et saadant Faar ikke mere end 1| til2 Lpd., og holder 2 til 3 Pd. Talg. Da Lammene ere smaae og magre, altsaa ikke tjenlige til Slagtning, lægges mange Beder til. I Almindelighed giver et Faar iz Pd. Uld, og en 3bic Aars Bede 2| til 3 Pd. i tvende Klipninger. Ul. den er vel ikke grov, men fortjener dog neppe Navn af fim; mange Faar ere endog stpguldede o: bære Haar som Geder.** ***)) Prisen pleier at være 9 til 10 ß. lybsk, i de sidste Aar har man dog kun givet 7 til 8. Det er ikke ubetydeligt hvad der af delte Slags Uld gaaer i Handelen.*"'*) Hvor Drivten i Hederne derimod har ophort, er der foregaaet en stor Forandring med Faarene, som er bevirket deels ved de bedre Græsgange paa Agrene, deels ved Krydsning med et storre Faareflag. Virkningen as det bedre Græs, uden Forbindelse med Krydsning, sees paa Faarene i den sydligeDeel af Andst- og Malt Herred, især i Egnen omkring Estrup. Et Faar veier her 2 til 3 £pb. og bærer 5 Pd. Uld aarligt. Hvad Krydsning i Forening med den bedre Græsning have frembragt, kan sees i Skads,, Ve- sler* og Oster Herreder, hvor Faarene, ligesom Qvæget, alt meer end i 50 Aar have været underkastede en Blanding med frisiske Faar. Men denne dobbelte Cuur har neppe havt nogen bedre Virkning end forste alene. Faarene ere hverken ftorce, triveligere, uldrigere eller frugtbarere end i den sydlige Deel af Malt og Andst Herreder, ja Racen er snarere mere grovknoklet og mindre flutter, i det mindste har det forekommet Forfatteren saaledes. Hvor Faarene paa den anførte Maade ere indskrænkede til at græsse *) Hvor Græsgangene ere saa knappe som her, ansees det for en Daar- lighed at holde Faar, der give 2 Lam. *r) Man vil paastaae, at disse Haar agres meget hoit i Engeland, og at deraf forfærdige- Castor-Hatte. ***) Fer Udskiftningen holdtes Geder i Veirup-, Holsted-, Aasrrup- og Starup Sogne. Nu sees ikke en eneste meer.