Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

170 paa Agrene, kan der almindeligviis ikke heller holdes flere end til Husets Fornødenhed. Uldsalget er derfor ubetydeligt, og finder kun under ualmindelige Omstændigheder Sted. Heraf at slutte Faareavlens Aftagelse siden Udskiftningen, vilde imidlertid være for overilet; thi ikke alene give Faarene det dobbelte Udbytte tmod for, og har Forbruget af Faarekjod og Uld med den forøgede Folke- mængde betydelig tiltaget, men de bedre opdyrkede Dele af Landet have ikke heller nogensinde havt saa store Faareflokke som de min- dre opdyrkede. I den sydvestlige Deel af Amtet, eller Skroget imellem Ribe og Tondern, haves et temmeligt stort Faareflag, med lange Haler og grov Uld. Racen er upaatvivleligen den samme, som i de til- stødende Koge, men staaer dog i Henseende til Bygning, Huld, Uldrighed, og Uldens Godhed meget tilbage for samme, hvilkettil- strives de mindre kraftfulde Græsgange og Behandlingen i det hele. Faarene fra Kogene ere langstrakte og lavbenede, veie, fede 80 Pd., give 1 til 2, sjeldnere 3 Lam, og bære 4 til 5 Pd. af en 3 til 4 Tommer lang meget elastisk og glat Uld, saakaldrt Kcemmeuld. De fleste af disse Egenstaber tabe sig lidt efter lidt, jo nærmere man kommer Ribe. Faarene i Kogene klippes kun een Gang om Aaret. Deres Uld er meget sogt, og opkjobes af om- rejsende Fabrikanters fra Hamborg, Altona, Christiansfeld og Kjobenhavn, der betale den dyrt. Den sædvanlige Priis er(6ß. lybsk. Af Lammene tillægges de fornodne Gimmere til Flokkenes Necruteping. Resten af Gimmerne flagtes til Forbrug i Huus- holdningerne. Væderlammene gildes og gaaer i A06 eller ü" Aar til Hamborg. Paa Kyststroget mellem Nibe og Hoier rækker Faare- avlen neppe mere end til Huusbehov. Beboerne i Kogene have derimod store Faareflokke paa 100 Stkr. og mere, saa at Uld- og Bedesalget er meget betydeligt. Et interessant Syn for en Frem- med ere de mange Tusinde Faar, som, overladte til sig selv, græsse i Fællig paa det uinddigede Land ved Horer, kaldet Dorland. Dette Faareflag fortjener langt mere end det store eiderstcedtske Faar vore Landmænds Opmærksomhed; men vil dog neppe med Nytte kunne indføres uden paa frugtbare Iorder*). *) Paa Sondergaard ved Troiborg har Hr. Voy Feddersen oprettet ct Skæfcrie paa 200 Faar af det anforte Slags. De staac i Torer