Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
171 Den siinuldede Faareavl gjsr aldeles ingen Fremgang. I hele Amtet sindes kun 2 Flokke af siinuldede Faar, nemlig paa Bamdrupgaard i Andst Herred og paa Rorholm ved Varde. Paa forste Sted lod for endeel Aar siden daværende Eier Hr. Kammer- herre y. Düring komme 200 Merinofaar fra Hannover, som anvistes Græsning paa een af hans salig Fader, den som Feldt- herre og Landmand lige fortjente Generallieutenant v. During, opdyrket Hede. Faarene bleve aldeles behandlede efter en med- fulgt hannoveranst Hyrdes Forffriftec, og formerede sig snart til 400. Menen Sygdom bortrev i et Foraar over den halve Deel af Flokken. For Tiden tilhorer Gaarden en anden af Generalens Sønner Hr. Major og Kammerherre v. Düring, Medlem af Ne- montecommissionen, som igjcn har bragt Flokken til 200 Stkr. Rorholm havde 1826 omtrent 80Mestis* *), som bar Uld afMid- delsiinhed. De forste Merinovcedre sattes til Flokken for en 25 til 30 Aar siden. Men man har ikke sorget for altid at have ægte Vædre, saa at det ikke er at undres over at Ulden ikke er finere enbnu. En 3«» Flok af Mestis, dog af langt ringere Bc- flaffenhed end ben. foregaaende, bragtes for nogle Aar siden af Hr. Fr. Stauts til Noilund i Ändst Herred, men er senere gaaet tabt ved Sygdom. Ovenanførte Exempler fraregnede, er der kun fleet lidet end- nu for den siinuldede Faareavls Udbredelse. Hr. Mumsen paa Sonderflov har nylig anskaffet sig nogle Bædre fra Vamdrup- gaard, og Hr. Pastor Sommer i Grindsted sorger-for, altid at have en halvsiin Væder til sine Faar, hvilket af enkelte andre vel ogsaa er efterfulgt og ansees rigtigere end at bruge ægte Meri- novcedre. Hist og her i Andst-, Malt- og Gjordrng Herreder ha- ves saakaldte engelffe Faac med en mere krollet og lidt'finere Uld end den almindelige. Men om disse Faar virkelig stamme fra Engeland, eller hvorfra ellers, har det ikke været Forfatteren mue- om Sommeren, men gaae lose om Cfteraaret og Linteren, og be- handles forresten som i Kogene. *) Afkommet efter en Krydsning med Merino-Nædre og grovuldedc Faar.