Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
172 lig« at faae Underretning om hos Egnens Landmænd*). Saavel disse saakaldte engelske Faar, som Merinofaaret, ansees for noget kjelne og ikke at kunne trives i Hederne. En anden Anke imod de fiinuldede Faar i Almindelighed er, at de koste for meget om Winteren at holde, ogat den fine Uld saare vanskelig afsættes, end ikke engang til de samme Priser som grov Uld. De grove eller styguldede Faar ansees derfor at betale sig ligesaa godt, saa meget mere som de bedre taale Mangler ved Græsgangene. Den Maade, paa hvilken Faarene behandles, er saare simpel. Største Delen af Aaret lader man dem soge deres Næring i det Frie, og troer ikke at det betaler sig at anvende meget paa dem. I Kogene ved Tsndcrn komme de endog aldrig i Huus, selv i den ftrængeste Vinter, men naar Jorden er bedækket med dyb Snee, bringer man Hoe til dem i dertil indrettede Hekker, eller man giver lidt Havre, 1 Fdkr. til 15 eller 16 Stkr. Denne Fremgangsmaade ansees nødvendig forFaarenes Sundhed og Ul- dens Qvalitet. En regelmæssig Rogtning om Vinteren er derfor sjelden og finder almindeligviis kun Sted naar Jorden er tillagt mcd Jis og Snee. Det almindelige Fodringsmiddel er da Mo- sehse, saa ringe at man neppe skulde synes det var værd at bjerge, eller ogsaa godt Hoe, men i saa ringe Mængde, at det maa droies med siin Lyng og Mos fra Hederne. Nogle give dog ogsaa, især i Begyndelsen, Rughalm. Faa nænne at an- vende lidt Kjærne paa deres Faar. Saalænge denne Regtning varer, komme Faarene dog altid en Timestid hver Dag ud, og er Veiret i mindste Maade foieligt, horer den strap op, uagtet det ikke sjeldent hcendes, at man maa begynde forfra igjen. Om Foraa- ret og Esteraaret græsse Faarene paa Agrene. Om Sommeren staae de enten toirede paa Agergræs, eller gaae lose i Heden, eller *) EtatSraad Teilmann, i sit ofte omtalte Manuskript, anfører, at, en Mand fra Tendern, i hans Tid, bragte 2 Vædre fra Enge- land, og at dereS Afkom meget har udbredt sig. Af Kammerherre Grev Lerche er i Aaret 1826 forskrevet directs fra Cngeland 2 Vædre og 2 Faar af en meget smuk Race, og placerede paaScha- ckcnborg. Det samme er fkeet med i Tyr og 2 Livrer af udmærket Bygning, men mindre end Landracen.