Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
lig« at faae Underretning om hos Egnens Landmænd*). Saavel
disse saakaldte engelske Faar, som Merinofaaret, ansees for noget
kjelne og ikke at kunne trives i Hederne. En anden Anke imod
de fiinuldede Faar i Almindelighed er, at de koste for meget om
Winteren at holde, ogat den fine Uld saare vanskelig afsættes,
end ikke engang til de samme Priser som grov Uld. De grove
eller styguldede Faar ansees derfor at betale sig ligesaa godt, saa
meget mere som de bedre taale Mangler ved Græsgangene.
Den Maade, paa hvilken Faarene behandles, er saare simpel.
Største Delen af Aaret lader man dem soge deres Næring i
det Frie, og troer ikke at det betaler sig at anvende meget paa dem.
I Kogene ved Tsndcrn komme de endog aldrig i Huus, selv i
den ftrængeste Vinter, men naar Jorden er bedækket med dyb
Snee, bringer man Hoe til dem i dertil indrettede Hekker, eller
man giver lidt Havre, 1 Fdkr. til 15 eller 16 Stkr. Denne
Fremgangsmaade ansees nødvendig forFaarenes Sundhed og Ul-
dens Qvalitet. En regelmæssig Rogtning om Vinteren er derfor
sjelden og finder almindeligviis kun Sted naar Jorden er tillagt
mcd Jis og Snee. Det almindelige Fodringsmiddel er da Mo-
sehse, saa ringe at man neppe skulde synes det var værd at
bjerge, eller ogsaa godt Hoe, men i saa ringe Mængde, at det
maa droies med siin Lyng og Mos fra Hederne. Nogle give
dog ogsaa, især i Begyndelsen, Rughalm. Faa nænne at an-
vende lidt Kjærne paa deres Faar. Saalænge denne Regtning
varer, komme Faarene dog altid en Timestid hver Dag ud, og er
Veiret i mindste Maade foieligt, horer den strap op, uagtet det ikke
sjeldent hcendes, at man maa begynde forfra igjen. Om Foraa-
ret og Esteraaret græsse Faarene paa Agrene. Om Sommeren
staae de enten toirede paa Agergræs, eller gaae lose i Heden, eller
*) EtatSraad Teilmann, i sit ofte omtalte Manuskript, anfører, at,
en Mand fra Tendern, i hans Tid, bragte 2 Vædre fra Enge-
land, og at dereS Afkom meget har udbredt sig. Af Kammerherre
Grev Lerche er i Aaret 1826 forskrevet directs fra Cngeland 2
Vædre og 2 Faar af en meget smuk Race, og placerede paaScha-
ckcnborg. Det samme er fkeet med i Tyr og 2 Livrer af udmærket
Bygning, men mindre end Landracen.