Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

173 ogsaa de græsse er Par Timer i hvert Dogn paa Agrene, men gaae for Resten i Heden. Del forste ansees for det bedsie. Driv- ten i Heden for den usundeste. Paa Rorholm gaae Faarene ikke ude om Vinteren, men faae om Efteraarct noget utorsken Rivning af Havre og Nug, og siden Hoe, men komme dog saa tidligt som muligt om Foraarct ud igjen. Ogsaa Pastor Sommer holder sine Faar regelmæssigen nogle Maaneder inde. Et faære sundt og lidet bekosteligt Fodersurrogat for Faa- rene, som meget afbenyttes paa Fanoe og indsamles i de smaaeDale imellem Klitterne, er de fine, bladrige Grene af Salix arenaria, af Fannekerne kaldet Vægger. Saasnart Kornhosten er forbi, begynder man at flaae Vægger, og sætter dem strax i smaae Stak- ke, hvor de dog kun forblive i nogle Dage, og saa hjemkjores. Dæggerne maae ikke veires for meget, at de ikke flulle tabe deres Blade.*) Forfatteren har ikke kunnet erfare om Sommerstaldfodringen af Faarene noget Steds har værer brugt. Derimod har Græs- ning i Folde været prøvet af Gaardmand Dillum Pedersen paa Huldvadgaard i Brorup-Sogn, men er strax igjen opgivet. Paa Vamdrupgaard folger man den i Tydffland brugelige Foldning paa Brak-Marken om Natten. Hvorledes Faarene i Hederne om Sommeren holdes foldede, er allerede omtalt i 5fc Capitel. Den hyppigste Faaresygdom er Skab. Den anrettet ikke sjeldentmegen Skade, og ansees at have sin Hovedgrund i den usle Pleie, Faarene nyde. Man horer derfor mange paastaae, at den fan fodres bort, hvilket dog neppe er at forstaae anderledes, end at en god Pleje afværger denne hæslige ©pgbom**). Imod Skab bruges meest Tvætning med Rottekrudt, kogt i Vand, eller et Afkog af Geilrodder. Ogsaa Terpentinolie anvendes med Held. *) Paa Melkeafsondringcn have disse Vægger en saare ubetydelig Virkning, og meddele desuden Melken og Smørret en bcesk Surag. Koerne faae derfor kun smaae Portioner heraf engang imellem for deres Sundheds Skyld. *♦) Paa Rorholm havde stærk Fodring med Byg ingen anden Virk- ning, end at Faarcne syntes at komme sig, men snart igjen blevc- skabede. Smitte bidrager unægtelig meest til at udbrede Syg-