Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

174 En anden Sygdom er Guulsotten, de TydffeL Faule, her kalder Vand, hvoraf undertiden hele Flokke doe hen ad Vinteren. Mid, ter imod denne Sygdom kjendeVesterboerne lrgesaa lidt som Ve- terinairerne. Dog have de lært at rndsee, at den har sin Grund i sumprge eller side Græsgange, hvorfor Faarene hos nogle alene komme paa Agrene, eller i det mindste græsses nogle Timer dag- lig der. Hvor Græsgangene ikke ere fuldkommen sikkre, vilde det være til stor Nytte, om man i de torreste Sommermaaneder, paa hvilken Tid Sygdommen i Almindelighed grundlægges, gav sine Faar hver 146e Dag en Skeefuld smaahakkede bittre Urter, blandet med Salt. I Winteren dode mange Faar af Gulsotten i Slaugs Herred. Endelig er Dreiesygen (das Drehen) ikke heller ubekjendt. Man siger her om et Faar, der er befalden med denne Sygdom, at det er tuntet eller dort. 21. Havevæsenet. Beridernes Haver ere i Almindelighed meget fmane, 600 til 1000 c-j Alen i Omfang. En Bondehave paa 1| til 2 Skpr. Land kaldes stor. Hegnet er som oftest maadeligt, og saare sjeldent beplantet, saa at Lye mangler. I Haverne selv træf- fer man som oftest intet uden Kartofler eller Gronkaal, hvorfor de ogsaa kaldes Raalgerarde« Den mere Velhavende har 5 til 4 Bede med Timian, Puurlog, Petersillie og Gulerødder, maa- bemmen, ønskeligt maaskce derfor, at det bcfalcdcs at holde skabede Faar indelukkede, indtil Attest om deres fuldkomne Hel- bredelse tilveicbragtes. Z de sidste Aar har Skab forvoldet meget Tab i After- og Vester Herred.