Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
Alle disse Kratte bestaae meest af Egebuske. Nogle, saasom Bøgeskov og Stile, have tillige Bogebufte. I TEskelund Krat findes nogle TEskebuske. Ogsaa Bcevercesp antræffes i mange af dem. Nytten, man har af disse Kratte, indskrænker sig til at af- give lidt Brændsel at torre Malt ved, og skaffe ffg Toirestager, hvilke to Artikler ere temmelig dyre i Vesteregnen: nemlig 24 til 32 ß. lybsk for et Lces Niis, og 5 til 4 ß. lybsk for en Snees Toi- restager. I nogle af Krattene falder ret god Græsning. Græs, scr kommer tidligt om Foraarel og holder sig længe om Efteraaret. Som bckjendt, betragtes Krattene i Vesteregnen som Levnin- ger af fordums Skove. Men Erfaring lærer, at om de end fre- des, blive de dog, de faa Steder undtagne, hvor Jordbunden er lidt bedre end almindeligt, aldrig andet end Krat, horst smaae Træer med krumpne, lave Stammer. Bustene skyde deres Grene ligesaa meget i en horizontal, som i en vertical Retning, og blive sjeldent over nogle Alen hoie. Nogle have heraf villet slutte, at Egen, her voxer, udgjor en egen Art, forskjellig fra den, somantrcef- fes i Dsteregnen; men salig Teilmann, der var en god Botani, ker, benægter denne Paastand. Ikke heller har man i disse Kratte -antruffet store Træestubber eller Nodder, hvilket dog maatte have været Tilfældet, dersom her nogensinde havde staaet ordentlig Skov. At i Torvemoserne sindes tykke Egestammer, beviser ikke at disse have deres Oprindelse fra Egnen selv. En Vandflod kan have bragt dem dertil. Mangespaa Lye kan ikke heller vcereAar- sagen, hvorfor Buskene ikke naae en storre Hoide; thi ikke alene luner den ene Buff for den anden, men det viser sig ogsaa at naar de afhugges, voxe de hastig op igjen til den vante Heide, men ikke heller hoiere. Krattene ved Hennegaard og Kjcergaard ligge i Lye af Klitterne, men trives ikke bedre end andre Kratte. Over« hoved maa nok Vinden have raset med samme Heftighed i fordums Dage som nu! Notwendigen maa derfor Jordsmonnets Ringhed være Aarsagen hvorfor Bustene ikke opvoxe til Træer; og Mulig, heden af, at her for har staaet Skov, beroer altsaa ganske paa den Hypothese: om Jordsmonnets Beskaffenhed har forandret sig. Maaffee at Alen ved lidt efter lidt at samle sig har odelagt Træer- ne; eller maaffee at de Skove, som den fabelagtige Tidsalder af vor Historie omtaler, maae henføres til en undergaaet Formation.