Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

182 Imidlertid fortjente dog mange af disse Kratte at fredlægges. De vilde ikke alene tjene til Pryd for Egnen, men altid afgive en Mængde Brændsel- Man kunde jo lade dem voxe i No, saa- længe nogen Fremgang var kjendelig, og mutigen at der hist og her kunde opvexe smaae Træer til Gavnved«*) Teilmann meente, at Fældning vilde kunne finde Sted hvert 12‘< , i det mindste hvert 15»° Aar. Ogsaa meente han, at nogen Fordeel af Barken da vilde kunne haves. Sluttede plantninger. Den almindelige Mening er, at saadanne Plantninger ikke kunne lykkes. Som Grunde anføres Jordsmonets maadelige Be- skaffenhed og de skarpe vestlige Binde. Imidlertid viser Erfaring, at saadanne Anlæg, naar man ganer rigtig tilværks, ikke ere umulige, kun forlange man ikke at forvandle hele Hedestræknin- ger tilsluttet Skov. Det derartige Jordsmon, og især Alen, som saa hyppig sindes, ere uncegteligen vigtige Hindringer, men næ- sten overalt vil man dog kunne finde større eller mindre Pletter beqvemme til Plantning, og desuden gives der jo Midler til at forbedre Grunden. Vestenvinden derimod er vist ikke saa farlig som den ansees for. Erfaring lærer, at hvor Træerne staae paa god Grund, have de Styrke til at modstaae Vinden, og groe end- og ret godt. Er Jorden derimod ringe, have Redderne ingen Krast, og Træerne blive ikke til noget, ligesaalidt i Lye, som ud- satte forN B. Vinden. Skoven ved Estrup harde skjonneste og ranke- ste Træer netop paa den vestlige Side. Kjærgaards- og Sems Skove ved Ribe ligge ganske aabne forHavet. Mangfoldige smaae Lunde, ja enkeltstaaende Træer ved Prcestegaarde og andre Steder, trodse paa det kraftigste Vinden. Især synes Pop ulus alba at gjere alle andre Træer i dette Punct Rangen stridig. Dog, her i Egnen at sige, at Træer kunne groe mod N. B., skjondt *) Bøgeskov-, M skeln nd- og Varhoelund Kratte have saaledeS for havt Træer, hvilket af gamle Folk endnu godt erindres. Christen Han- sens vod i Griiustrup Krat, fredet omtrent i 16 Aar, viser ligele- des at det ikke overalt er sorgjæves at frede Krattene.