Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
183
man seer det allevegne, vilde være et farligt Kjcetterie; thi en
saadan antaget Umulighed er en god Undskyldning for intet For-
sag at gjore. Saaledes talte Teilmann, og han pleiede ikke al
fare med Tant. En af ham anlagt Plantage i Heden ved En-
drupholm afgiver det kraftigste Beviis for Muligheden af saa-
danne Anlæg. Træerne ere i god Grode, og alt komne saa vidt,
at de kunne tjene til Loestræer og Hanebjælker. Erfaring vil
lære cm de fremdeles ville vedblive at voxe. Anlægget er omtrent
paa 4 Tdr. Land, og begyndt for en 30 Äar siden. Dog er en
Deel deraf yngre. Uden for Plantagen have allerede selvsaaede
Birk begyndt at vise sig og voxe godt. Tvende Bonder, den ene
i Hinlbol, GrimstrUp Sogn, den anden i Stotsbol, Nykirke
Sogn, have omkring deres Haver ret smukke Plantninger af
2Elm og Solvpoppel, som cre i en fortræffelig Grode.
Forfatteren faae hos een af disse Bonder tvende Chatoller, forfær-
digede af 2Esketrcee,, voxet paa Stedet. I Gjording er Præsle,
qaardens Have omgivcn af en stor Mængde ftorre eller mindre
Mske- og Ronne-Træer, der ere i god Grode. Mindre heldige
have de, efter Rentekammerets Befaling, i Klitterne anstillede
Plantninger med Naaletrceer været. De unge Træer skulle være
meget forknytte, eller, efter andre Efterretninger, have ophørt at
voxe. Nogle mene at man ikke har valgt passende Steder, andre
at Ufred ikke har været muligt at afværge. Selv har Forfatteren
ikke været paa Stedet.
Da Teilmann saa meget har bestjefliget sig med Plantning,
maa det interessere at kjende de Erfaringer, han i dette Fag har
samlet. Ester de af ham anstillede Forssg er Birken det Trcee,
der groer bedst i al Slags, endog meget ringe Jord, dernæst
Ellen i fugtig Grund. Hvor Jordskorpen er blandet med Muld,
og har nogen Dybde, lykkes Abelen (Populus alba), ZElmen (Ul-
mus campestris) og 2Ejken fortræffelig. Ogsaa Linden og det
vilde Castanietrce kunde under samme Forudsætning opnaae en be-
tydelig Størrelse. Egen derimod kan vel faae tykke Stammer,
men de dele sig snart i Grene, og Troeet opnaaer ingen betydelig
Hvide. Dette sees i Lunden ved Norholm, hvor Omstændighe-
derne vel ere saa gunstige som de i en saadan Egn kunne være.
Hvor Grunden er daarlig, ere Egetræerne ogsaa meget udsatte