Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
184 (or at blive isede, eller faae Nevner. Naaletrceer troede Teilmann ikke at det kunde nytte at lægge sig ester. Som ung groer Pi- nus sylvestris godt, men begynder allerede at tage af inden det 20^ Aar. Bekræftelse herpaa afgiver en lille Plantage af Naa- letrceer ved Norholm, som efter 50 Aars Forlob nu næsten er ganet rmit ud. I Haverne ved Bramminge kan man ogsaa skaffe sig Syn for Sagen. De o til 10 Alen hole Grantræer ere overtrukne med Mos og voxe ikke længere. Teilmann har forarbeidet Vedet af Fyr, voxel i hans Have, men fundet det meget loft og ikke bedre end Poppel. Hvad Fremgangsmaaden angaaer, da er den sikkreste Forholdsregel, for at faae Træerne til at lykkes, at gjen- nembryde Alen. Hvor dette ffeer, faae Træerne en langt frodigere Wæxt, men desværre er Dette Middel ikke anvendeligt i det Store, "å al Fald er det nødvendigt at tilberede Hederne, ved et Par Aar iforveien at dyrke dem, oz kan man gjodffe lidt det forste Aar, er det saa meget bedre. Det bedste at fa ae er Boghvede. Er Jor- den ikke saaledeS tilberedt, falder Plantningen meget besværlig og gaaer langsom. Plantning maa foretrækkes Froesced; Plan- terne komme til at finne mere jevne; ved Froesæd kunne aabne Pletter ikke undgaaes; og Træerne komme til at staae buffviis. Paa en sandet Overflade har det ikke villet lykkes at faae Birkefroet til at groe. Hvor der under Lyngen findes el Lag Maar, aaaer det bedre. Torvemoser. Det Brændsel, som meest bruges, er Fladtorv, som allerede fra 111« Afsnit ere Læseren bekjendte. Af disse Torv focbruges en overordentlig Mængde, og saasnart Bygget er saaet, har Bonden travlt med at stjære og indsamle sit Forraad deraf. Store, lange Stakke, i Form af Huse, opfores ved Siden af Gaardene, helst i en Retning fra Best tilOst. Herfra henterman da daglig det fornødne Brændsel. Uden disse Fladtocv vilde Torvemoserne, eller som de her kaldesKlynemoserne, i nogle Sogne maaflee neppe strække til. Dog er det ikke den egentlige Grund hvorfor dette Slags Brænd- sel saa meget bruges; thi selv der, hvor man har Mosejord i Over- fledighed, cr Forbruget deraf betydeligt. Snarere er det gammel