Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
(or at blive isede, eller faae Nevner. Naaletrceer troede Teilmann
ikke at det kunde nytte at lægge sig ester. Som ung groer Pi-
nus sylvestris godt, men begynder allerede at tage af inden det
20^ Aar. Bekræftelse herpaa afgiver en lille Plantage af Naa-
letrceer ved Norholm, som efter 50 Aars Forlob nu næsten er ganet
rmit ud. I Haverne ved Bramminge kan man ogsaa skaffe sig
Syn for Sagen. De o til 10 Alen hole Grantræer ere overtrukne
med Mos og voxe ikke længere. Teilmann har forarbeidet Vedet
af Fyr, voxel i hans Have, men fundet det meget loft og ikke
bedre end Poppel. Hvad Fremgangsmaaden angaaer, da er den
sikkreste Forholdsregel, for at faae Træerne til at lykkes, at gjen-
nembryde Alen. Hvor dette ffeer, faae Træerne en langt frodigere
Wæxt, men desværre er Dette Middel ikke anvendeligt i det Store,
"å al Fald er det nødvendigt at tilberede Hederne, ved et Par Aar
iforveien at dyrke dem, oz kan man gjodffe lidt det forste Aar,
er det saa meget bedre. Det bedste at fa ae er Boghvede. Er Jor-
den ikke saaledeS tilberedt, falder Plantningen meget besværlig
og gaaer langsom. Plantning maa foretrækkes Froesced; Plan-
terne komme til at finne mere jevne; ved Froesæd kunne aabne
Pletter ikke undgaaes; og Træerne komme til at staae buffviis.
Paa en sandet Overflade har det ikke villet lykkes at faae Birkefroet
til at groe. Hvor der under Lyngen findes el Lag Maar, aaaer
det bedre.
Torvemoser.
Det Brændsel, som meest bruges, er Fladtorv, som allerede
fra 111« Afsnit ere Læseren bekjendte. Af disse Torv focbruges en
overordentlig Mængde, og saasnart Bygget er saaet, har Bonden
travlt med at stjære og indsamle sit Forraad deraf. Store,
lange Stakke, i Form af Huse, opfores ved Siden af Gaardene,
helst i en Retning fra Best tilOst. Herfra henterman da daglig det
fornødne Brændsel. Uden disse Fladtocv vilde Torvemoserne, eller
som de her kaldesKlynemoserne, i nogle Sogne maaflee neppe strække
til. Dog er det ikke den egentlige Grund hvorfor dette Slags Brænd-
sel saa meget bruges; thi selv der, hvor man har Mosejord i Over-
fledighed, cr Forbruget deraf betydeligt. Snarere er det gammel