Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

187 deS fortrinligere er Tarven. Hist og her, iscrr i Bunden af Mo- serne, findes et Slags Torv, som kaldes Lyseklyne. Naar denne Materie opgraves, er den meget blod og sidtet at fole til; men tøm, faae Torvene et sprodt, hvidagtigt Udseende, der kommer af en egen Substants, som i bladformigeLag er blandet med Tør- vejorden. Disse Torv brænde med en saa klar Lue, at mangen Vesterboebonde ikke bruger synderlig andet Lys Vinteren igjennem. Afog tilkastes nemlig et StykkeLyseklyne, eller, som det kaldes, en Torve - Billing i det aabne Ildsted. Lysetorvene hentes ofte langveis fra, og hos mange er det Skik regelmæssige« at forsyne sig med et LceS eller 2 deraf. Prisen er | Rdr. Crt. for Læsset paa Stedet. Salig Etatsraad Teilmann bemærker i sit forhen omtalte Manuskript, at Lystorvene sandsynlig- viis skylde Fyrretræet, eller det Beeg og Harpix, samme inde- holder, deres lysende Egenskab, ligesom de sorte Klynetorv have deres Farve af de Egestammer, man finder i Moserne, nemlig ved den adstringerende Stof, Egetræet indeholder*). AZ'tte- eller Trine- Torv kjendes ikke. Af særegne Mærkværdigheder ved Torvemoserne i Ribe Amt har Forfatteren faaet Kundskab om folgende. I Ose Prcestegaard blev viist en lyseblaa, storagtig Substants, blod at fole ved, som er funden i en nærliggende Mose. I de dybeMoser ved En- drupholm finder man ofte Pletter, hvorKlynejorden er af en lysere Farve og losere Consistens end ved Siden af. Man kalder dette rZosekjod, og antager denne Materie for reproduceret Klynejord**). Almindeligviis hvile Torvemoserne paa Sand, ja dybeMo- ser vel endog paa O.vcegsand. Hvor sidste er Tilfældet, bryder Vandet undertiden med saadan Magt, at det fordriverArbeiderne. *) Forfatteren, der har mange smaae Moser med Lysctorv paa sin Mark, har aldrig fundet Fyrretræ i dem, men vel en Mængde Egcstammer. **) 3 en lille Mose paa Aldebcrtsmmde fandt Forfatteren under Torven, der var Lyseklyne, et næsten to Men tykt og tæt Væv af guulagtige Plantctrævler. Mosen, der siaaer i Niveau med en ved Siden af værende Dam, fremviser fok Tiden den frodigste Vegetation.