Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

188 Denne Omstændighed, i Forening med den tiltagende Sands for Forbedringer, er Aarsag i, at man nu ikke længere pptgraver, men næsten overalt bruger Sockastning, det vil sige, graver fra en Ende, og lader ingen Bænke eller Kamme staae. Om dette vil skade Neproductionen af Tørven, er for Oieblikket et Tvistens 2(5ble. Nogle mene at Moserne, ved at udkastes fra en Ende, enten ville blive for tørre og golde, eller forvandles til smaae Soer, som Moseplantcrne ikke kunne udfylde. Men den Hurtighed, med hvilken Aflobsgrofterne i Almindelighed forkalde, maa dog kunne for- hindre en altfor stærk Udtørring af Moserne, ligesom den Oprens- ning, der hvert Aar maa foretages for at komme til at skjære Torv, notwendigen maa forhindre Ansamlingen af en for stor Mængde Wand. J alFald staaer det jo i EnhversMagt at moderere Van- dets Stand. At Sockastning ikke er til Skade for Reproductio- uen af Torven, kan sees i Estrup Mose. Hovedsagen er, ikke at grave til Sandet. Nogen Formindskelse af Klyne- eller Torveforraadet er vel hist og her kjendelig, men en vedvarende Aftagelse er neppe at be- frygte. Alle dybe Moser groe godt til, og kun der, hvor man har gravet til Sandet, Torvelaget altsaa har været tyndt, synes Mo- serne at være fordærvede. I Tislund Mose, Malt Herred, stjcerer man allerede reproduceret Torv, men den er ikke saa fast som den gamle. Paa nogle Steder har man begyndt at udjevne de op, staarne Moser, for at forvandle dem til Eng. Dette skeer f. Ex. med den store KuxbolleMose til Sondergaard, som har en klæget Grund. Det samme udfores af Christen Jensen i Hinkbol, som forener Vandledning dermed.